Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Endnu en kommune er nu under bekymringsgrænsen

Foruden Ærø, Fanø og Langeland har også Sorø incidens under 20.
11. NOV 2020 14.27
TEMA: Corona

Fire kommuner er nu på den rigtige side af bekymringsgrænsen for corona-incidens. Ærø og Fanø har ligget der længe, og forleden kom Langeland til. Nu er også Sorø på den lyse side.

De to ø-kommuner kan fortsat glæde sig over et rundt 0 til hver, mens Langeland ligger på en incidens på 8, svarende til én enkelt smittet de seneste syv dage. Sorø ligger på det dobbelte, 16,8, men stadig under bekymringsgrænsen på 20 smittede pr. 100.000 personer.

På landsplan viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut, at der siden i går er konstateret yderligere 994 coronatilfælde på basis af svar på 77.523 prøver. Det svarer til 1,3 pct. af de testede personer er smittede, og det er samme andel som i går.

Antallet af indlagte er steget til 216, hvoraf 40 ligger på intensivafdeling og 22 af disse tillige i respirator. De tilsvarende tal i går var 211, 33 og 21. Yderligere tre er døde med corona, så det samlede antal dødsfald nu er 753.