Endnu en DF'er går, både fra parti og byråd

KORT NYT16. JUN 2020 13.06

HORSENS: Endnu et byrådsmedlem føjer sig til rækken af dem, der inden for den seneste tid har forladt Dansk Folkeparti. Denne gang er det endda et tidligere folketingsmedlem, Claus Kvist Hansen i Horsens, og en anden forskel fra de tidligere afhoppere er, at han ikke alene forlader partiet men også Horsens Byråd, så DF beholder mandatet. 

- Jeg kan ikke længere tilslutte mig DF's overordnede politiske retning, siger Claus Kvist Hansen til DR nyheder som begrundelse for at forlade det parti, som han har repræsenteret i Horsens Byråd siden KV13 og i Folketinget fra FV15 til FV19.

Internt i Dansk Folkeparti gjorde han sig bemærket ved som den første at lykkes med at få statueret muligheden for halal-fri mad i daginstitutioner i forbindelse med et budgetforlig. Det var i 2018. I 2019 lykkedes det ham ikke at blive genvalgt til Folketinget, og nu i 2020 vil han ikke mere, men tager ikke sit mandat med sig til et andet parti eller som løsgænger.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev