LIMFJORDEN: Der er ingen grund til bekymring. Det var ifølge Altinget miljøminister Karen Ellemanns (V) budskab til Folketingets Miljøudvalg, da hun onsdag var kaldt i samråd om en udvidelse af gaslageret i Lille Torup ved Limfjorden. De lokale fiskere frygter, at udvidelsen vil føre til iltsvind og fiskedød.
Energinet.dk har søgt om tilladelse til at udvide gaslagerets kapacitet. Lageret består i dag af syv underjordiske hulrum - såkaldte karverner, men Energinet.dk vil i løbet af 20 år etablere ni mere. Hulrummene dannes ved, at der ledes vand fra et sted i Limfjorden ned i undergrunden, hvor det opløser saltet. Herefter skylles vand og salt ud igen et andet sted i Limfjorden.
I denne proces vil der bliver udledt 16,8 millioner tons salt, samt store mængder tungmetaller - blandt andet 9 ton bly, 2,3 ton kobber, samt 34 kg cadmium og 50 kilo kviksølv. Fiskerne påpeger desuden, at der i processen suges alger ind, som dør og derefter skylles ud som dødt organisk materiale. Fiskerne frygter, at det vil give iltsvind, fiskedød og ødelæggelse af muslingefiskeriet i fjorden.
Men miljøministeren er ikke bekymret. Hun henviser til VVM-redegørelsen, som viser, at fjorden ikke vil tage skade ved udledningerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.