Det elforbrug skal nedad, og det er noget af det, Elsparefonden har en masse gode ideer til - en del af dem er upåagtede, en abslout realiserbare, hvis viljen er til stede. Ikke mindst via elbesparende indkøb.
Det var hovedbudskabet fra kundechef Christian Jarby på Kommunernes Klimakonference i Kolding. Og faktisk blev der i efteråret truffet en aftale mellem transport- og energiministeren og KL om at fremme energibesparelser generelt.
Hvis nogle skulle have glemt den, handler den om systematisk energiledelse, om regulær gennemførsel af besparelser - og om at skabe incitamenter for at spare el rundt om i organisationen.
Alene på indkøbsområdet er der store besparelser at hente, og Elsparefonden erfarer bl.a., at indkøberne oplever, at:
* der er for megen fokus på anskaffelsesprisen i stedet for på totalprisen
* totalprisen er kompliceret at finde
* de decentrale indkøbere ikke ved nok
* at toplederne ikke har fokus nok på sagen.
Jarby kunne henvise til en række nye on-line værktøjer, der er på vej - i maj 2008, så hold øje med hjemmesiden. Værktøjerne er:
* Totalberegner
* Procesguide
* Indkøberundersøgelse
* Potentialeberegner
* Statusundersøgelse
Indtil videre har 14 kommuner og kommunale institutioner forpligtet sig over for Elsparefonden til at knække elforbrugs-kurven.
De samme har tre ministerier og ni statslige institutioner.
- Glem ikke signalværdien: At det offentlige også selv gør, som man prædiker, sagde Christian Jarby.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.