I Slagelse har kommunen og lærerforeningen indgået en akkordaftale, som betyder, at hver lærer har 10 timer til at udarbejde elevplaner. Der er eksempler på faglærere, som skal udarbejde over 300 elevplaner i løbet af 14 dage.
- For den enkelte lærer er det ikke meget at få ti timer til at lave et stort antal elevplaner. Men når vi ganger op med antallet af lærere, betyder det, at Slagelse kommune bruger 1,6 millioner på noget, der i bedste fald er uskadeligt, siger formand for Slagelseegnens Lærerkreds, Per Toft Haugaard.
Han peger på, at de penge går fra andre opgaver. For eksempel kunne de være brugt til at forbedre forældresamarbejdet eller til en ekstra omgang samtaler med eleverne.
- Jeg er helt med på, at der skal være et element af skriftlighed i samarbejdet mellem forældre og elever. Men hav dog tillid til, at lærerne og forældrene og eleverne i fællesskab kan finde ud af, hvad de synes er vigtigt, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.