
VARDE: Byrådsmedlem Steen Holm Iversen, der forlod Liberal Alliance i kølvandet på det interne parti-opgør efter FV19, har meldt sig ind hos De Konservative, som dermed fordobler sin repræsentation i Varde Byråd fra et til to mandater.
Op til FV19 begik Steen Holm Iversen det politiske kunststykke at overhale et siddende folketingsmedlem og blive LA's spidskandidat i Sydjyllands Storkreds, men vælgerne ville det anderledes og genvalgte Henrik Dahl, mens Steen Holm Iversen forlod partiet og blev løsgænger i byrådet. De Konservative så en åbning i situationen og tog kontakt i efteråret.
For nylig meddelte det enlige konservative byrådsmedlem Niels Christiansen, at han efter at have været med siden KV97 ikke vil stå øverst på sit partis liste ved KV21, og den position er hans nyslåede partifælle Steen Holm Iversen interesseret i at overtage, siger han til JydskeVestkysten. Steen Holm Iversens folketingsambitioner 'har også været en del af drøftelserne' med De Konservative, siger han, men spørgsmålet er indtil videre uafklaret.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.