
DRAGØR: Dragør Kommune oplyser i en kort meddelelse, at det er besluttet at konstituere direktør Mette Brinch som kommunaldirektør fra den 1. august 2010. Mette Brinch er direktør for Social, Børn og Kultur.
Rekruttering af ny kommunaldirektør vil ske efter sommerferien. Direktionen vil indtil da bestå af konstitueret kommunaldirektør Mette Brinch og direktør Kim Jørgensen.
Kommunen meddeler endvidere, at den byder velkommen til en ny økonomichef, Susanne Michelsen, der begynder den 9. august 2010. Susanne Michelsen kommer fra en stilling som kontorchef i Vallensbæk Kommunes økonomiforvaltning.
Kommunalbestyrelsen besluttede i begyndelsen af maj at fritage kommunaldirektør Lars Bo Neregaard Pedersen og økonomichef Frank Johansen for tjeneste med øjeblikkelig virkning for derefter at indgå forhandlinger med deres forhandlingsberettigede organisationer om deres fratræden.
Af en pressemeddelelse fremgik det, at 'kommunalbestyrelsen har mistet tilliden til, at kommunaldirektøren og økonomichefen er i stand til at stå i spidsen for håndteringen af Dragør Kommunes kommende udfordringer.'
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.