dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Anya Krogh Manghezi bliver ny børn- og ungedirektør i Høje-Taastrup Kommune.
Høje-Taastrup

Direktør skifter område i Høje-Taastrup

Anya Krogh Manghezi bliver ny børn- og ungedirektør i kommunen.

HØJE-TAASTRUP: Fra 1. februar er Anya Krogh Manghezi ny børn- og ungedirektør i Høje-Taastrup Kommune. Dermed får hun ansvaret for bl.a. skoler, dagtilbud, og det sociale børneområde.

Hun har allerede et indgående kendskab til kommunen, da hun siden april 2020 har været direktør for Borger og Arbejdsmarked, Sundhed og Omsorg, Social og Handicap i Høje-Taastrup. Fra tidligere har hun Anya Krogh Manghezi også ledererfaring på tværs af flere forvaltningsniveauer, bl.a. som vicedirektør i både Region Hovedstaden og Socialstyrelsen, hvor hun også tidligere har haft ansvar for børneområdet.

- Vi er i den heldige situation, at Anya fortsat har lyst til at bruge sine store kompetencer i Høje-Taastrup Kommune. Jeg er overbevist om, at børn- og ungeområdet vil opleve en sikker og innovativ hånd på rattet, siger borgmester Michael Ziegler (K). 

Anya Krogh Manghezi er Cand. Scient. Soc. fra Roskilde Universitet og Lund Universitet, og har en række lederuddannelser og bestyrelsesposter med i bagagen.

Indtil stillingen som direktør for Borger og Arbejdsmarked, Sundhed og Omsorg, Social og Handicap bliver besat, vil Anya Krogh Manghezi varetage begge funktioner, hvilket hun allerede har gjort de seneste måneder.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/direktoer-skifter-omraade-i-hoeje-taastrup

GDPR