
FAXE: Siden Faxes nuværende kommunaldirektør, Carsten Riis sidst i maj fik nyt job som direktør for Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, der påbegyndes 1. august, har direktionen skulle afklare en hensigtsmæssig måde at fordele ansvar og opgaver på. Og nu konstitueres teknisk direktør Thomas Knudsen som kommunaldirektør, oplyser Faxe Kommune.
- Jeg glæder mig til at videreføre det arbejde, vi som direktion har sat i gang. Og med mit kendskab til og samarbejde med byrådet og de dygtige ledere og medarbejdere i kommunen, ser jeg meget frem til at påtage mig opgaven. Som teknisk direktør har jeg også allerede et godt samarbejde med kommunens virksomheder, det ser jeg frem til at fortsætte og udbygge, siger Thomas Knudsen, som blev ansat som direktør i Faxe Kommune 1. december 2019.
Frem til ansættelsen af en ny kommunaldirektør formentlig 1. december bestå direktionen af den nu konstituerede kommunaldirektør Thomas Knudsen og direktør Marianne Hoff Andersen. Sidstnævnte varetager områderne Børn & Læringsudvalget, Senior & Sundhedsudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelses & Integrationsudvalget. Og den konstituerede kommunaldirektør får ansvar for eknik & Miljøudvalget, Plan & Kulturudvalget, økonomiudvalget og byrådet.
- Det var min indstilling til byrådet, at vi skulle tilbyde Thomas Knudsen konstitueringen som kommunaldirektør, og jeg er glad for, at et samlet byråd ser det, som jeg ser: En dygtig direktør, som ikke bare sikrer driften af kommunen, men som har øje for at fortsætte og lede det arbejde, som er sat i gang rundt om i kommunen. Jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde, jeg allerede har med Thomas Knudsen, siger borgmester Ole Vive (V).
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.