dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Direkte alarm, hvis en borger falder i hjemmet

Som den første kommune installerer Gladsaxe et tryghedssystem hos ældre borgere, hvor sensorer sender en alarm til hjemmeplejen, hvis borgeren er faldet eller ikke er stået ud af sengen
23. SEP 2010 9.25

GLADSAXE: - Det her projekt har potentiale til at forandre både hjemmehjælpsmodtagernes dagligdag og den traditionelle måde at drive kommunal hjemmepleje på. Kernen i vores projekt handler om at gøre de ældre til herre i eget hus under trygge rammer, der giver den enkelte borger mulighed for at leve sit liv, som det passer en selv, siger vicekontorchef i Trænings- og Plejeafdelingen i Gladsaxe Kommune, Anne Skjoldan.

I projektet bruger kommunen et tryghedssystem fra Frankrig, som ikke tidligere har været anvendt i Danmark. 
Tryghedssystemet består af sensorer, der opstilles forskellige steder i borgerens hjem og sender en alarm til hjemmeplejen, hvis der er opstået en risikosituation. Det kan for eksempel være, hvis borgeren er faldet eller ikke er stået ud af sengen om morgenen.

Projektet omfatter hjemmehjælpsmodtagere, der har de fysiske evner til at klare deres dagligdagsopgaver, men som er visiteret til hjemmehjælp af trygheds- og sikkerhedshensyn. Borgerne vil derfor opleve en hverdag, hvor hjemmehjælpen op til flere gange dagligt banker på døren, for at kontrollere om alt er som det skal være.

ABT-støtte
- Med det nye system får borgerne frihed til leve deres liv uden at skulle være afhængig af hjemmehjælpen. Borgerne og deres pårørende kan sove trygt om natten i forvisning om, at den nye intelligente teknologi sender alarm til hjemmeplejen, hvis der er noget galt, siger Anne Skjoldan.

Regeringen har afsat 3 milliarder kroner til ABT-fonden: Anvendt Borgernær Teknologi. ABT-fonden skal med investeringer i projekter i den offentlige sektor bidrage til en effektiv offentlig sektor, som imødekommer fremtidens demografiske udfordringer i form af flere ældre og færre personer i samfundets arbejdsstyrke. Fonden støtter Gladsaxe Kommunes projekt med 700.000 kroner.

Projektet starter i efteråret og kører i første omgang som etårig forsøgsordning for 50 ældre borgere.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/direkte-alarm-hvis-en-borger-falder-i-hjemmet

GDPR