
BORNHOLM: Køges borgmester Marie Stærke (S) blev vinder af Folkemødets Dialogpris, der i overensstemmelse med traditionen blev uddelt lørdag på årets sidste folkemødeaften.
Marie Stærke fik prisen i konkurrence med fire andre nominerede. Begrundelsen for Marie Stærkes kandidatur var, at "hun er så jordnær, og alle i Køge føler, de kender hende. Hun formår at være en repræsentant for borgerne i Køge ved at være tilgængelig - om det er på sociale medier, eller til torvedag, så er Marie Stærke der", hedder det i nomineringen.
De fire andre nominerede var borgmesterkollegaen i Helsingør, Benedikte Kiær (K), folketingsmedlem Marie Bjerre (V), europaparlamentsmedlem Kira Marie Peter-Hansen (SF) og borgerrepræsentant Christopher Røhl (R).
Tidligere vindere af prisen er Esben Lunde Larsen (V), Pia Olsen Dyhr (SF), Ida Auken (dengang R), Uffe Elbæk (dengang ALT), Liselott Blixt (dengang DF), Jacob Mark (SF), Christina Krzyrosiak Hansen (S) og Aaja Chemnitz Larsen (IA). Alle undtagen Christina Krzyrosiak Hansen var folketingsmedlemmer, da de vandt prisen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.