
ROSKILDE: Borgmesterpartiet Socialdemokratiet indkasserede i Roskilde en kraftig tilbagegang, men beholder alligevel pladsen for bordenden, fordi ingen andre kunne samle et flertal. Det kunne Tomas Breddam (S).
Absolut flertal har S i denne periode - med hele 16 ud af de 31 pladser - men det slutter efter nytår, hvor det kun blev til ni. Og en ret opdelt blå blok var med til at sikre partiet en ny periode.
K gik frem fra to til fem, V gik tilbage fra seks til fem, LA og NB kom ind med hver én, og R med Jeppe Trolle i spidsen blev styrket fra en til to, mens DF gik fra tre til to. Både SF og EL lukrerede på tilbagegangen i S - EL er gået fra to til tre og SF fra en til tre.
Uspiselige borgmestre
På sn.dk beskrives, hvordan De Radikale kunne vælge mellem de to blokke - S-SF-EL til den røde side med 15 ud af de 31 pladser og K-V-LA-NB-DF med 14.
Efter at have nærmet sig noget, der lignede en aftale med S, SF og EL, gik R tilbage til V og K for at se, hvad der var at hente dér. Det var på et tidspunkt, hvor DF, LA og NB sammen med K var enedes om at pege på Lars Lindskov (K) som borgmester.
Men R ville ikke have Lindskov som borgmester. Det burde være Jette Tjørnelund (V), insisterede R. For LA er en V-borgmester dog helt uspiselig, ikke mindst på grund af Lars-Christian Brasks anstrengte forhold til sine tidligere partifæller.
Imens bankede DF på døren, bag hvilken S, SF og EL holdt til, og tilbød en aftale, der blev indgået og siden udvidet med V og K, så 27 kunne pege på Breddam. Han fik med 4.231 langt de fleste personlige stemmer.
Efter ham fulgte Tina Boel (SF) med 1.902, Lars Lindskov med 1.891, Jette Tjørnelund med 1.869 og Anna Bondo Nielsen (EL) med 1.632.
Se mandattal og forskydninger siden KV17 her
Find alle stemmetal på KMD.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.