FOLKETINGET: Formanden for Folketingets Socialudvalg Martin Henriksen (DF) mener, at afsløringen af hjemmehjælperen, der stjæler fra en ældre kvinde med demens, er godt for den ældre kvinde, for de pårørende og godt for de øvrige ansatte i ældresektoren.
Han afviser dermed FOAs påstand om at ældre ikke må videoovervåge eget hjem i modsætning til andre, hvis de har mistanke om, at en hjemmehjælper stjæler fra dem.
- Mig bekendt er det tilladt at videoovervåge i sit eget private hjem, og vi kan ikke have en særregel om at ældre ikke må, fordi de modtager hjælp fra det offentlige eller skal slukke kameraerne i det øjeblik, hjemmehjælperen kommer ind ad døren. De pårørende har reageret på en bekymring, og det har efterfølgende vist at være en rigtig beslutning. Og jeg vil fastholde, at hver gang en person tages i at snyde og fritages for sit arbejde, er det ubetinget godt for den store gruppe af ansatte i ældreplejen som gør et fantastisk stykke arbejde og aldrig kunne drømme om at snyde og bedrage, siger Martin Henriksen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.