HORSENS: Dansk Folkeparti i Horsens Byråd har med nogle måneders forsinkelse mistet det mandat, som tidligere folketingsmedlem og daværende byrådsmedlem Claus Kvist Hansen ellers undlod at tage med sig, da han forlod DF. Hans afløser i byrådet, Anni Jakobsen, er nu blevet løsgænger, skriver Horsens Folkeblad, og DF er efterladt med to byrådsmedlemmer
Hendes begrundelse er den klassiske - hun ville være spidskandidat, men fik kun én stemme og mener sig derfor bortdømt af sit nu forhenværende parti. Hun blev vraget på et opstillingsmøde fredag, og mandag mailede hun sin udmeldelse.
I modsætning til den, hun afløste i byrådet, beholder Anni Jakobsen sit mandat valgperioden ud, men forventer ikke at genopstille. DF-spids ved opstillingsmødet i fredags blev gruppeformand Michael Nedersøe, Anni Jakobsen selv landede på en 11.-plads ud af 13.
mk