
Mange dages fremgang i corona-tallene fik en pause fredag.
Efter fire dage uden dødsfald er der fredag igen en patient, som er død, mens vedkommende var smittet med covid-19.
Desuden er der det seneste døgn registreret 64 nye tilfælde af corona, mens tallet torsdag var nede på 19 og også tidligere på ugen lå lavere, viser opgørelsen fra Statens Serum Institut.
Antallet af indlagte er uændret 63, mens 14 er på intensiv og syv i respirator - nøjagtig som dagen før.
Flere kommuner med nye tilfælde
53 kommuner har nu været uden smittede i en uge, mens det torsdag var 56, der kunne glæde sig over samme status.
Torsdag havde kun fire kommuner mere end ti smittede pr. 100.000 indbyggere, men fredag er syv kommuner røget over den kategori.
Det hører dog med til billedet, at ikke færre end 17.483 personer ifølge tallene er testet inden for det seneste døgn. Normalt har tallet ligget omkring 10.000 personer om dagen.
I alt har der nu været 12.099 bekræftede tilfælde i Danmark. 594 er døde, mens 10.993 er registreret med overstået infektion. Det betyder, at de 14 dage efter positiv test hverken er døde eller indlagt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.