Vive har på vegne af Københavns Kommune gennemført en undersøgelse af, hvordan man får flere borgere til at bruge kommunale rehabiliterings- og forebyggelsestilbud.
Der er særligt fokus på den gruppe borgere, der betegnes som 'gul klynge'. Det vil sige, at de er over 65 år, lider af alvorlige sygdomme og har behov for pleje. De har også bestemte risikofaktorer som fx. rygning og alkohol, og dårlige kostvaner. Det vurderes, at denne befolkningsgruppe har særligt potentiale for sundhedsfremmende indsatser.
Men undersøgelsens læring er ikke kun interessant for København:
- Udfordringer med at nå den gruppe af mindre ressourcestærke borgere er ikke enestående for Københavns Kommune. Nødvendigheden af at nå denne gruppe med relevante tilbud og indsatser er fælles for alle landets kommuner, siger Marie Henriette Madsen, projektchef i Vive.
Tilbudsspecifikke barrierer
Undersøgelsen finder en række barrierer som kan gøre det udfordrede for nogle borgere at deltage i sundhedstilbuddene.
- For lang ventetid fra henvisning til opstart kan gøre, at motivationen for at deltage daler.
- Organisering omkring diagnoser kan gøre det svært for den henvisende aktør at finde relevante tilbud til borgere i risiko for sygdom, eller som har flere samtidige sygdomme eller udfordringer.
- Behovet for individuelt tilpassede tilbud er særligt stort for målgruppen, men er begrænset af fx. de kommunale økonomiske rammer.
- Holdtilbuddets sociale element kan både være en fordel og en ulempe. Det er godt for borgere, som fungerer i fællesskaber med gensidig støtte. Det er en barriere for borgere, som ikke er komfortable i gruppesammenhænge. Fx. hvis de har mentale udfordringer eller ikke taler dansk.
Almen praksis' rolle
Den almene praksis spiller en vigtig rolle i henvisningen af borgerne til de sundhedsfremmende tilbud, og undersøgelsen finder også her nogle barrerier for den effektive henvisning.
Her fremhæves det generelle tidspres i almen praksis, som kan gøre det svært at stoppe op og se, at en borger kunne have gavn af et rehabiliteringes- eller forebyggelsestilbud.
Derudover fremhæves mangel på overblik over, hvilket tilbud der er det rigtige, især til borgere med flere forskellige udfordringer eller sygdomme. Manglende overblik over kommunens tilbud og en tendens til ofte at henvise til det samme tilbud, fordi man kender det i forvejen.
- Almen praksis efterspørger et overblik over, hvor de skal henvende sig, når der er behov for dialog om det rette tilbud til borgere med flere sygdomme eller et samtidigt behov for hjælp til eksempelvis sociale udfordringer, siger Marie Henriette Madsen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på interviews med borgere, ledere og sundhedsfaglige medarbejdere, praktiserende læger og praksispersonale samt andre aktører i kontakt med borgere med behov for rehabiliterings- og forebyggelsestilbud.
Målgruppen for undersøgelsens resultater er ledere, medarbejdere og politikere i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, herunder i de bydækkende enheder.
Viden fra undersøgelsen skal indgå i kommunens videre arbejde med at udvikle kommunale rehabiliterings- og forebyggelsestilbud. Rapporten henvender sig også til ledere, sundhedsfaglige medarbejdere og politikere i andre kommuner.
Hele rapporten kan læses her.
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
