DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Der må ikke sendes tv-billeder fra Støjberg-sag

Det vil ikke være tilladt at sende direkte tv-billeder fra rigsretssagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Dog vil nogle medier få lov at optage og transmittere billeder og lyd fra domsafsigelsen. Det har Rigsretten afsagt i en kendelse tirsdag.

Inger Støjberg har selv ønsket, at pressen fik mulighed for at sende direkte tv-billeder fra den historiske straffesag. Også flere medier har argumenteret for, at der bør være størst mulig offentlighed omkring sagen. Derimod har sagens to anklagere, som er udpeget af Folketinget, argumenteret for, at der ikke bør gives tilladelse.

Rigsretssagen skal afgøre, hvorvidt Inger Støjberg i rollen som udlændinge- og integrationsminister i strid med loven beordrede asylpar - hvor den ene part var under 18 år - adskilt tilbage i 2016. Der foregik ikke partshøring af parrene i sagerne, og der var angiveligt ingen individuel sagsbehandling. Rigsretssagen indledes i september og ventes afsluttet inden årets udgang.

Ritzau