ÅBENT BREV: Med et nej til letbane langs Ring 3 efterlader regeringen borgerne uden reelt alternativ til bilen, siger tre hovedstadsborgmestre op til forhandlingerne om Transportinvesteringsplanen
27. JAN 2009 10.01
Åbent brev til transportministeren og medlemmer af Folketingets Trafikudvalg i anledning af forhandlingerne om regeringens transportinvesteringsplan:
Af borgmester Karin Søjberg Holst (S), Gladsaxe Kommune og formand for etbanesamarbejdet Ring 3, borgmester Rolf Aagaard-Svendsen (K) Lyngby-Taarbæk Kommune og borgmester Søren Enemark (S) Glostrup Kommune.
Regeringen sprang kort før jul ud som grøn. Klimaet har nu ifølge statsministeren højeste prioritet. For skal vi redde kloden fra en klimakatastrofe, skal vi hurtigst muligt nedbringe CO2-udledningerne. Og hellere i dag end i morgen, som klima- og energiministeren udtrykker det. Den første chance for at leve op til det nye, grønne image er det forslag til en national transportinvesteringsplan 'Bæredygtig trafik - bedre infrastruktur', som regeringen fremlagde inden juleferien.
Planen indeholder da også alle de rigtige ord om mere kollektiv trafik, mindre trængsel på vejene, bæredygtige løsninger og nedbringelse af CO2-udledningen. Men når det kommer til de konkrete initiativer til at forbedre den kollektive trafik, stopper festen. 'Den grønne transportvision', som transportminister Lars Barfoed kalder den, er blottet for penge til de nye, visionære initiativer til at løse miljø-, klima, og trængselsproblemer. Investeringerne lapper kun på tidligere tiders synder i form af en nødvendig modernisering af et jernbaneanlæg, der i den grad trænger. Eller den beskriver anlæg, der allerede er kendte og langt fremskredne, som for eksempel en ny jernbane mellem København og Ringsted og Metrocityringen.
Den danske transportinfrastruktur svarer nemlig til et gammelt og misligholdt hus, hvor taget er utæt og varmen ikke virker. Så lapper man lidt på det hele og kalder det en visionær modernisering af historiske dimensioner. Men det er og bliver kun nødvendige reparationer og langt fra visionært. Og hvem kan i alvor forestille sig, at vi ikke skal have nye togskinner eller at trafikafviklerne på stationerne fortsat skal betjene signalanlæggene med teknik, som for længst burde være udstillet på teknisk museum.
Regeringen kalder hovedstadsområdet for et hovedindsatsområde. Men regeringen følger ikke op med konkret handling. Trafikken ind og ud af Hovedstaden er hjulpet godt på vej af et veludviklet s-tognet. Men den tværgående trafik står det til gengæld skidt til med. Hver dag spilder københavnske pendlere tusindvis af timer i bilkøer - i 2001 kostede trængslen i hovedstadsområdet 5,7 milliarder kroner, og den pris vil i 2015 være steget til 11,5 milliarder kroner. Kun fire procent af trafikken på tværs af hovedstaden foregår ved hjælp af kollektiv trafik. Så potentialet for at flytte bilister til kollektiv transport er meget stort - og nødvendig i lyset af, at biltrafikken i hovedstadsområdet vil stige med 37 procent frem mod 2015.
Derfor har infrastrukturkommissionen også peget på den dårlige kollektive trafik på tværs af hovedstadsområdet som et af de trafikproblemer, der under alle omstændigheder skal løses. Der er brug for et velfungerende, fintmasket netværk af effektiv kollektiv trafik på tværs af fingrene i hovedstadsområdet. Samtidig er det oplagt, at løsningen er kollektiv trafik på skinner. For al erfaring viser, at det er nemmere at flytte trafikanterne fra bil over i tog end fra bil og til bus. Derfor ser den ene letbane efter den anden også dagens lys i disse år med det formål at løse trafikproblemerne i Europas hovedstæder.
I hovedstadsområdet er Letbanesamarbejdet Ring 3, som repræsenterer en bred kreds af hovedstadskommuner, kommet med et konkret og gennemarbejdet forslag til at løse hovedstadens trængselsproblemer, nemlig en letbane langs Ring 3. De 11 kommuner i Letbanesamarbejdet Ring 3 har sammen med Region Hovedstaden hyret det rådgivende ingeniørfirma COWI til at udarbejde en analyse af projektet. Resultaterne blev offentliggjort i september og konkluderede blandt andet at:
* En letbane langs Ring 3 vil tiltrække 58.000 passagerer i døgnet
* Op til 7.000 bilture dagligt vil blive erstattet af ture med letbanen
* Op til 12.000 flere vil rejse med kollektiv trafik hver dag
Tallene er lavt sat, idet den såkaldte skinneeffekt ikke er indregnet. Skinneeffekten udspringer af internationale erfaringer som viser, at skinnebårne løsninger reelt tiltrækker endnu flere brugere, end hvad trafikmodellerne regner sig frem til. Projektet er lige til at sætte i værk, og har en dokumenteret effekt på trængselsproblemerne.
Et flertal af de hårdest ramte hovedstadskommuner står altså klar med et gennemarbejdet projekt, som de serverer for regeringen på et sølvfad. Så kan det være meget bedre? Nej ville de fleste svare.
Men Regeringen vælger alligevel at feje projektet af banen. I stedet får de 350.000 berørte borgere i kommunerne langs Ring 3 tilbudt en bus, som regeringen slipper udenom at betale til ved at kalde trængselen på tværs af hovedstadsområdet for et lokalt, kommunalt problem. Der bliver dog levnet plads til en strategisk analyse. Men der er ikke brug for flere analyser, Det, der er brug for, er konkrete investeringer i en letbane. For vi ved allerede, at folk ikke vil køre i bus. Det viser erfaringer fra letbaneprojekter andre steder i Europa samt diverse transportvaneundersøgelser. Det er ganske enkelt sværere at flytte folk fra bil til bus end fra bil til tog. Derfor er det vigtigt at vælge en skinnebåren løsning.
Det er også uklart, hvad vi skal gøre med klimaet og trængslen i hovedstadsområdet de næste mange år. For intet i den nuværende transportinvesteringsplan vil nedbringe biltrafikken eller CO2-udledningen de næste fem år og elektrificeringen af tognettet har endnu længere udsigter. I værste fald kan svaret kun være, at vi alle sammen skal køre i bil. For på trods af de fine ord om at styrke den kollektive trafik, giver regeringen ikke borgerne noget reelt alternativ til bilen.
Regeringen beskriver en letbane langs Ring 3 som en omkostningstung og dårlig samfundsøkonomisk løsning. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt. En letbane langs Ring 3 til 5,7 milliarder kroner vil få 12.000 flere til at vælge kollektiv trafik hver dag. Til sammenligning vil den planlagte investering i togforbindelsen mellem København og Aalborg ifølge regeringens egne beregninger kun kunne flytte 10.000 personer dagligt over i den kollektive trafik.
Og her har regeringen afsat 11 milliarder kroner alene til den første etape af planen. Derudover er der ansvarsforflygtigelsen. I forbindelse med offentliggørelsen kaldte transportminister Lars Barfoed de massive trafikproblemer i hovedstadsområdet for et lokalt problem, som kommunerne selv måtte betale for at løse.
Men samtidig fremhæver regeringen i debatten igen og igen den kollektive trafik som et af de primære indsatsområder til gavn for mobilitet, vækst og miljø. Derfor bør regeringen se endnu en gang på hovedstadskommunernes forslag og gå med i finansieringen af en letbane langs Ring 3.
For det er vigtigt, at den kommer med i den endelige transportinvesteringsplan nu, hvis den kollektive trafik på tværs af hovedstaden skal forbedres København er hovedstad og nordens største metropol. Og vi er afhængig af en velfungerende infrastruktur, hvis vi fortsat skal tiltrække nye virksomheder og udvikle nye boligområder.
En letbane langs Ring 3 vil kunne stå klar allerede i 2018, hvis arbejdet går i gang nu, Den vil løfte hele hovedstaden og udvikle den til det kraftcenter for vækst og innovation, som regeringen ønsker. Letbanen er et visionært bud på, hvordan trafikken på tværs af hovedstadens S-togslinjer kan blive kollektiv. Regeringen bør glæde sig over, at vi i kommunerne er parate til at tage et betydeligt medansvar. Samtidig er her en oplagt mulighed for i samarbejde at løse et væsentligt samfundsproblem, som regeringen ganske enkelt ikke kan tillade sig at forspilde.
På vegne af:
Karin Søjberg Holst (A), borgmester i Gladsaxe Kommune og formand for Letbanesamarbejdet Ring 3
Rolf Aagaard-Svendsen (C), borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune og medlem af Letbanesamarbejdet Ring 3
Søren Enemark (A), Borgmester i Glostrup Kommune og medlem af Letbanesamarbejdet Ring 3
Af borgmester Karin Søjberg Holst (S), Gladsaxe Kommune og formand for etbanesamarbejdet Ring 3, borgmester Rolf Aagaard-Svendsen (K) Lyngby-Taarbæk Kommune og borgmester Søren Enemark (S) Glostrup Kommune.
Regeringen sprang kort før jul ud som grøn. Klimaet har nu ifølge statsministeren højeste prioritet. For skal vi redde kloden fra en klimakatastrofe, skal vi hurtigst muligt nedbringe CO2-udledningerne. Og hellere i dag end i morgen, som klima- og energiministeren udtrykker det. Den første chance for at leve op til det nye, grønne image er det forslag til en national transportinvesteringsplan 'Bæredygtig trafik - bedre infrastruktur', som regeringen fremlagde inden juleferien.
Planen indeholder da også alle de rigtige ord om mere kollektiv trafik, mindre trængsel på vejene, bæredygtige løsninger og nedbringelse af CO2-udledningen. Men når det kommer til de konkrete initiativer til at forbedre den kollektive trafik, stopper festen. 'Den grønne transportvision', som transportminister Lars Barfoed kalder den, er blottet for penge til de nye, visionære initiativer til at løse miljø-, klima, og trængselsproblemer. Investeringerne lapper kun på tidligere tiders synder i form af en nødvendig modernisering af et jernbaneanlæg, der i den grad trænger. Eller den beskriver anlæg, der allerede er kendte og langt fremskredne, som for eksempel en ny jernbane mellem København og Ringsted og Metrocityringen.
Den danske transportinfrastruktur svarer nemlig til et gammelt og misligholdt hus, hvor taget er utæt og varmen ikke virker. Så lapper man lidt på det hele og kalder det en visionær modernisering af historiske dimensioner. Men det er og bliver kun nødvendige reparationer og langt fra visionært. Og hvem kan i alvor forestille sig, at vi ikke skal have nye togskinner eller at trafikafviklerne på stationerne fortsat skal betjene signalanlæggene med teknik, som for længst burde være udstillet på teknisk museum.
Regeringen kalder hovedstadsområdet for et hovedindsatsområde. Men regeringen følger ikke op med konkret handling. Trafikken ind og ud af Hovedstaden er hjulpet godt på vej af et veludviklet s-tognet. Men den tværgående trafik står det til gengæld skidt til med. Hver dag spilder københavnske pendlere tusindvis af timer i bilkøer - i 2001 kostede trængslen i hovedstadsområdet 5,7 milliarder kroner, og den pris vil i 2015 være steget til 11,5 milliarder kroner. Kun fire procent af trafikken på tværs af hovedstaden foregår ved hjælp af kollektiv trafik. Så potentialet for at flytte bilister til kollektiv transport er meget stort - og nødvendig i lyset af, at biltrafikken i hovedstadsområdet vil stige med 37 procent frem mod 2015.
Derfor har infrastrukturkommissionen også peget på den dårlige kollektive trafik på tværs af hovedstadsområdet som et af de trafikproblemer, der under alle omstændigheder skal løses. Der er brug for et velfungerende, fintmasket netværk af effektiv kollektiv trafik på tværs af fingrene i hovedstadsområdet. Samtidig er det oplagt, at løsningen er kollektiv trafik på skinner. For al erfaring viser, at det er nemmere at flytte trafikanterne fra bil over i tog end fra bil og til bus. Derfor ser den ene letbane efter den anden også dagens lys i disse år med det formål at løse trafikproblemerne i Europas hovedstæder.
I hovedstadsområdet er Letbanesamarbejdet Ring 3, som repræsenterer en bred kreds af hovedstadskommuner, kommet med et konkret og gennemarbejdet forslag til at løse hovedstadens trængselsproblemer, nemlig en letbane langs Ring 3. De 11 kommuner i Letbanesamarbejdet Ring 3 har sammen med Region Hovedstaden hyret det rådgivende ingeniørfirma COWI til at udarbejde en analyse af projektet. Resultaterne blev offentliggjort i september og konkluderede blandt andet at:
* En letbane langs Ring 3 vil tiltrække 58.000 passagerer i døgnet
* Op til 7.000 bilture dagligt vil blive erstattet af ture med letbanen
* Op til 12.000 flere vil rejse med kollektiv trafik hver dag
Tallene er lavt sat, idet den såkaldte skinneeffekt ikke er indregnet. Skinneeffekten udspringer af internationale erfaringer som viser, at skinnebårne løsninger reelt tiltrækker endnu flere brugere, end hvad trafikmodellerne regner sig frem til. Projektet er lige til at sætte i værk, og har en dokumenteret effekt på trængselsproblemerne.
Et flertal af de hårdest ramte hovedstadskommuner står altså klar med et gennemarbejdet projekt, som de serverer for regeringen på et sølvfad. Så kan det være meget bedre? Nej ville de fleste svare.
Men Regeringen vælger alligevel at feje projektet af banen. I stedet får de 350.000 berørte borgere i kommunerne langs Ring 3 tilbudt en bus, som regeringen slipper udenom at betale til ved at kalde trængselen på tværs af hovedstadsområdet for et lokalt, kommunalt problem. Der bliver dog levnet plads til en strategisk analyse. Men der er ikke brug for flere analyser, Det, der er brug for, er konkrete investeringer i en letbane. For vi ved allerede, at folk ikke vil køre i bus. Det viser erfaringer fra letbaneprojekter andre steder i Europa samt diverse transportvaneundersøgelser. Det er ganske enkelt sværere at flytte folk fra bil til bus end fra bil til tog. Derfor er det vigtigt at vælge en skinnebåren løsning.
Det er også uklart, hvad vi skal gøre med klimaet og trængslen i hovedstadsområdet de næste mange år. For intet i den nuværende transportinvesteringsplan vil nedbringe biltrafikken eller CO2-udledningen de næste fem år og elektrificeringen af tognettet har endnu længere udsigter. I værste fald kan svaret kun være, at vi alle sammen skal køre i bil. For på trods af de fine ord om at styrke den kollektive trafik, giver regeringen ikke borgerne noget reelt alternativ til bilen.
Regeringen beskriver en letbane langs Ring 3 som en omkostningstung og dårlig samfundsøkonomisk løsning. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt. En letbane langs Ring 3 til 5,7 milliarder kroner vil få 12.000 flere til at vælge kollektiv trafik hver dag. Til sammenligning vil den planlagte investering i togforbindelsen mellem København og Aalborg ifølge regeringens egne beregninger kun kunne flytte 10.000 personer dagligt over i den kollektive trafik.
Og her har regeringen afsat 11 milliarder kroner alene til den første etape af planen. Derudover er der ansvarsforflygtigelsen. I forbindelse med offentliggørelsen kaldte transportminister Lars Barfoed de massive trafikproblemer i hovedstadsområdet for et lokalt problem, som kommunerne selv måtte betale for at løse.
Men samtidig fremhæver regeringen i debatten igen og igen den kollektive trafik som et af de primære indsatsområder til gavn for mobilitet, vækst og miljø. Derfor bør regeringen se endnu en gang på hovedstadskommunernes forslag og gå med i finansieringen af en letbane langs Ring 3.
For det er vigtigt, at den kommer med i den endelige transportinvesteringsplan nu, hvis den kollektive trafik på tværs af hovedstaden skal forbedres København er hovedstad og nordens største metropol. Og vi er afhængig af en velfungerende infrastruktur, hvis vi fortsat skal tiltrække nye virksomheder og udvikle nye boligområder.
En letbane langs Ring 3 vil kunne stå klar allerede i 2018, hvis arbejdet går i gang nu, Den vil løfte hele hovedstaden og udvikle den til det kraftcenter for vækst og innovation, som regeringen ønsker. Letbanen er et visionært bud på, hvordan trafikken på tværs af hovedstadens S-togslinjer kan blive kollektiv. Regeringen bør glæde sig over, at vi i kommunerne er parate til at tage et betydeligt medansvar. Samtidig er her en oplagt mulighed for i samarbejde at løse et væsentligt samfundsproblem, som regeringen ganske enkelt ikke kan tillade sig at forspilde.
På vegne af:
Karin Søjberg Holst (A), borgmester i Gladsaxe Kommune og formand for Letbanesamarbejdet Ring 3
Rolf Aagaard-Svendsen (C), borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune og medlem af Letbanesamarbejdet Ring 3
Søren Enemark (A), Borgmester i Glostrup Kommune og medlem af Letbanesamarbejdet Ring 3
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
