
I Vestjyllands Storkreds fik DF ved FV19 Dennis Flydtkjær valgt ind som den eneste, og han er nu en af rækken af DF'ere, som har skiftet til Danmarksdemokraterne, som han nu stiler op for i samme storkreds.
Ved FV19 havde DF her 11 kandidater, og denne gang finder man seks, der deler de 11 kredse op mellem sig. Kuno Danielsen er genganger - sidst i Silkeborg Sydkredsen, hvor han er kandidat igen sammen med Silkeborg Nordkredsen, hvor sidst man fandt tidligere MF Karina Due, der blev stemt ud ved FV19.
Stemt ud dengang blev også tidligere MF Christian Langballe, der sidst blev første stedfortræder opstillet i Viborg Østkredsen og nu forsøger sig i Nordjyllands Storkreds. Han afløses nu af sin kone Lone Langballe, der i forvejen repræsenterer DF i regionsrådet i Midtjylland. I Viborg Vestkredsen afløser Lone Langballe byrådsmedlem i vesthimmerland Liselotte Lynge Jensen, som nu er løsgænger.
En genganger finder man også i Jakob Kjærsgaard Mortensen, der sidst var kandidat i Herning Sydkredsen, hvor han nu er afløst af byrådsmedlem i Herning Erling Præstekjær.
Nu er han kandidat for Ikastkredsen, hvor tidligere byrådsmedlem i Ikast-Brande Bo Sand Kristensen sidst stod øverst, og for Ringkøbingkredsen, hvor han afløser Dennis Flydtkjær.
Majbritt Birkholm er ny kandidat i Skivekredsen og Holstebrokredsen, hvor hun afløser henholdsvis Anette Svindborg og Jette Lund.
Mikael Lund Jensen er det nye navn i Herning Nordkredsen og Struerkredsen, hvor han afløser dels Richardt Graakjær Bostrup Møller og Alex Rosenbæk.
Vestjyllands Storkreds hælder mest til den blå side: Ved FV19 blev 16 mandater fordelt således: Fem til V, fire til S, to til K, og et mandat hver til partierne R, SF, EL, LA og DF.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.