AARHUS: En dagplejer i Aarhus har fået 2.5 mio. kr. i erstatning efter en arbejdsskade, hvor hun har fået ødelagt sin højre skulder, skriver Fagbladet FOA. Det var et knækket styr på en tvillingebarnevogn, der i 2007 var årsag til den alvorlige skulderskade. Efter flere operationer konstaterede lægerne, at smerterne i skulderen var varige, og i 2009 blev hun førtidspensionist.
Dagplejeren gik til sin fagforening FOA, som har stillet advokatbistand til rådighed, og nu er arbejdsskadesagen afsluttet. Hun har fået godt 2 millioner i erstatning for erhvervsevnetab og 465.000 kroner i erstatning fra Aarhus Kommune.
I første omgang fik hun en méngrad på 5 pct., men da sagen blev anket, lykkedes det at få forhøjet méngraden til 25 pct. Erhvervsevnetabet er på 65 pct. Og kommunen, som i første omgang afviste at have ansvar, har nu indrømmet arbejdsgiveransvar og indgået forlig.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.