De unge mangler demokratisk selvtillid

FOLKEMØDET: Byrådet i Skanderborg er på mange måder et meget typisk byråd i Danmark. Der er 29 medlemmer fordelt over otte partier, hvor Socialdemokratiet har 11 medlemmer og borgmesterposten, Venstre har otte medlemmer, DF har tre medlemmer. De Radikale, SF, De Konservative, Enhedslisten og Alternativet fordeler de sidste syv pladser mellem sig. 

Selvom de fleste partier er repræsenteret i byrådet, så følte Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen at der var en stemme, der manglede, de unges. 

- Den yngste i byrådet var 44 år. Det kommer ofte som et chok, når jeg fortæller det til mine medstuderende. Vi føler ikke, at der er nogen, der repræsenterer vores stemme i byrådet, fortæller 20-årige Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, der i år stiller op til byrådet for Alternativet. 

I år er der tre unge kandidater, som stiller op til kommunalvalget i Skanderborg Kommune. Med Nikoline Erbs Hillers-Bendtsens ord, repræsenterer de tre kandidater mere en generation, end de nødvendigvis repræsenterer et parti. 

Selvom valgdeltagelsen fra 2009 til 2017 er steget med 17 procentpoint for de 18-årige og lidt mindre for de andre unge under 25 år, så er valgdeltagelse blandt unge lavere ved kommunal- og regionsvalg end ved Folketingsvalget. 

Kun 42 pct. af de unge under 25 år er ifølge moderator sikker på, at de vil stemme ved det kommende kommunalvalg eksempelvis. 

- Vi er en del af samfundet og kommunens fremtid, og vi bør have en stemme i, hvordan vi indretter den fremtid, siger Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen.

Mangler tro på egne politiske evner

Mange unge oplever dog en række barrierer for at engagere sig yderligere i demokratiet. Knap halvdelen af de unge siger, at de ikke føler, at de har tid eller overskud. Over en tredjedel mener ikke, at de ved nok til at kunne være med. Endelig er der over en femtedel som ikke føler, at deres engagement vil gøre en reel forskel, viser en undersøgelse, som Dansk Ungdoms Fællesråd har lavet i samarbejde med Epinion

- Der er mange af de unge, som tror, at de ikke har politiske holdninger, men selvfølgelig har de det. De unge har bug for en introduktion til, hvordan de kan udtrykke deres politiske holdninger og ønsker. Mange spørger sig selv "hvad kan vi overhovedet ændre", siger Morten Ryom, formand for 3F Ungdom. 

Han foreslår eksempelvis, at alle organisationer bør have en ungdomsafdeling, som kan hjælpe med at introducere de unge til deres demokratiske stemme. 

Det er dog forkert at tale om ungdommen som én fælles gruppe. Der er stor forskel på valgdeltagelse mellem fx elever på gymnasier, erhvervsskoler og dem, der står udenfor uddannelse. 

- Man kan godt stille nogle krav i forhold til demokratisk deltagelse af de unge. Det er en del af samfundets forventninger. Det kræver dog den rette introduktion til demokratiet. Vi har ikke længere en fælles introduktion til organisationslivet og demokratiet, som vi tidligere har haft gennem fagbevægelsen, og fx på erhvervsskolerne er der behov for en bedre introduktion til, at de unge også har en politisk stemme, siger Morten Ryom. 

Faldende demokratisk selvtillid

Der er opstået skæve og forkerte forventninger til, hvad det vil sige at være politisk aktiv. Der er forventninger om, at det er et hårdt miljø med konfrontation istedet for samarbejde. 

- Mange tror, at lokalpolitik er, ligesom det foregår i Deadline på DR2 med masser af konflikt og kamp, og ikke at der er tale om dialog, siger Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen. 

Og selvom Christina Krzyrosiak Hansen (S) i 2017 i Holbæk viste, at det er muligt at blive valgt til borgmester i en ung alder, så føler deltagerne ved dagens debat, at der mangler unge rollemodeller i byrådene. 

- Modsat de lande, som vi normalt sammenligner os med, så lider de unge i Danmark af faldende demokratisk selvtillid, siger Marie Madsen, forkvinde for Netværket af Ungdomsråd. 

Det kan virke overraskende i en tid, hvor de unge ellers har markeret sig på en global skala med Friday for Future-demonstrationerne med Greta Thunberg i spidsen. 

- Modargumenterne mod hende går ikke på fakta, men på hendes person og hendes alder. Der er mange unge, der oplever, at de ikke bliver taget seriøst, og at de bare bliver reduceret til deres alder. I stedet bør man gå efter bolden, argumentet og ikke personens alder, siger Marie Madsen. 

Ikke bare en boks, der skal krydses af

Men hvordan skal man så gøre kommunalpolitik mere attraktivt for de unge? Marie Madsen er enig i, at det er svært spørgsmål, men hun peger på, at det er vigtigt, at man møder de unge på den rette måde. 

- Det handler ikke bare om at oprette et ungeråd, og så tror man, at man kan krydse den boks af. De unge skal introduceres til byrådet, deres stemme skal integreres i byrådet. Der er brug for mere tiltro og tillid, siger Marie Madsen. 

- Man skal tage de unge ind i byrådssalen, de skal skrive debatindlæg, man skal skrive et modsvar til dem, de unge skal ikke bare mødes på skolerne, men mødes med engagement. 

Marie Madsen føler, at netop under coronakrisen er der blevet talt ned om hendes generation. Først har de unge været skrøbelige, så har de været uansvarlige og nu er det de unge, der sidder i det fri med soundbokse, der forstyrrer. Det er dog særligt under krisen, at de unge har trådt i karakter. 

- Vi har ikke selv været i fare, hvis vi skulle blive smittet med corona. Vi har i stedet udvist samfundssind for de ældre generationer. Vi har samtidig vist, at vi er klar til at ofre nogle af vores egne priviligier i kampen for klimaet. Vores generation har udvist et enormt ansvar for vores samfund, og jeg har derfor en stor tiltro til de unge – også til det kommende kommunalvalg, siger Marie Madsen.