FYN: Det står klart efter det første bestyrelsesmøde i den fælles fynske organisation, der nu har fået navnet Udvikling Fyn.
Desuden blev det samlede formandskab valgt med direktør C.C. Nielsen som formand. Den fælles fynske fremtid er flyvende fra start.
- Jeg ser frem til at stå i spidsen for den fælles kurs på erhvervs- og turismeområdet. Mere samarbejde på tværs af kommunegrænserne er fremtiden for Fyn, og nu har vi taget første spadestik til at få dette arbejde sat i system og effektueret. Det er jeg både stolt over og glad for, siger Udvikling Fyn's nyvalgte formand C.C. Nielsen.
- Nu hvor rammen er sat i Udvikling Fyn begynder arbejdet med at få formuleret, hvordan vi præcis får organiseret os i en fælles indsats på erhvervs- og turismeområdet, hvor alle bliver hørt på lige vilkår. Dét arbejde ser jeg meget frem til, siger en forventningsfuld borgmester Finn Brunse fra Assens, der repræsenterer én af de seks kommuner i Udvikling Fyn. De øvrige er Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Assens, Kerteminde og Odense.
Bredt fynsk formandskab
På det første bestyrelsesmøde i Udvikling Fyn blev også valgt et formandskab på seks bestyrelsesmedlemmer som en del af konstitueringen.
Formandskabet skal varetage delopgaver for den samlede bestyrelse og fungerer som referencegruppe for de i alt 31 bestyrelsesmedlemmer.
De seks valgte til formandskabet er C.C. Nielsen (formand), Anker Boye (næstformand), Per Michael Johansen, Jan Johansen, Curt Sørensen og Kate Turch.
- Formandskabet er valgt af en bestyrelse, hvor vi er enige om, at de seks er repræsentative. Med så stor en bestyrelse er delmængder vigtige, og det har vi sikret via et stærkt formandskab samt arbejdsgrupper med særlige fokusområder, siger Nyborgs borgmester, Erik Christensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.