SLAGELSE: Kommunens affaldsordning med sortering i bioaffald og restaffald har nu været i gang ca. et år, oplyser afdelingen for Miljø og Natur, der håndterer ca. 2,0 mio. årlige tømninger.
Skælskør Komposteringsanlæg kan også konstatere at sorteringen ser fornuftig ud. I forhold til de forventede mængder bioaffald, kan der stadig hentes mere bioaffald i husholdningerne - og sorteringen kan altid blive bedre.
Afdelingen vil gerne gøre mere for at fortælle borgerne om affaldsordningen og forbedre sorteringen endnu mere. Derfor har kommunen planlagt en informationskampagne, der sætter fokus på hvordan man sorterer, og hvad der kommer ud af sorteringen. Kampagnen målrettes i første omgang alle borgere og følges op i foråret af tiltag rettet mod institutioner og sommerhuse. Kampagnen skal løbe af stablen her i efteråret. Her vil der blandt andet i uge 44 blive husstandsomdelt en folder og på hjemmesiden vil der blive lagt en lille videofilm om sortering.
Der er på nuværende tidspunkt 23 kommuner, der har svaret, at de indsamler organisk dagrenovation ved husstanden, oplyser Videncenter for Affald.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.