Torsdag aften er årets skolevalg blevet afgjort, og det er Socialdemokratiet, der står som topscorer. Partiet er størst i alle fem regioner og står til over en femtedel af stemmerne i samtlige af disse.
På landsplan har regeringspartiet fået 23,5 pct. af stemmerne - 11.467 stemmer. De Radikale har fået 7.143 stemmer svarende til 14,6 pct. og er dermed det næststørste parti.
Socialdemokratiet er er tæt på at have fået dobbelt så mange stemmer som Venstre, der har fået 11,8 pct. af stemmerne. 5.753 personer stemt på det blå parti.
Konservative er det tredjestørste parti med 14,2 pct. af stemmerne svarende til 6.925 stemmer,
80.000 elever fra mere end 750 skoler deltager i det tre uger lange undervisningsforløb, som går forud for valget. Resultatet kan betragtes som en rettesnor for, hvordan de danske skoleelever tænker her og nu.
Det vurderer valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
- De kan nok tænke anderledes om et år, for det er en gruppe, der reagerer skarpt på det, der sker omkring dem. Så de er flygtige i den sammenhæng, men det er et meget præcist mål for, hvordan skoleeleverne står lige nu, og som politisk parti bør man absolut tage bestik af det, siger han.
Ungdomspartier får medlemsboom
Han påpeger dog, at valget ikke er helt ens landet over. Der er nemlig forskel på, hvor intensivt skolerne tilrettelægger forløbet, og hvor mange besøg af politikere de får.
Siden det første skolevalg i 2015 har mange partier dog fået øjnene op for vigtigheden af at være med, forklarer Kasper Møller Hansen.
- Hvis man får sat sit kryds tidligt, har det tendens til at holde fast senere i livet. Så partierne er meget bevidste om at få de unge om bord - og med god grund.
- Vi kan se, at ungdomspartierne får et stort boom i antallet af medlemmer efter valget, så det vidner om, at det mobiliserer mange elever.
Skolevalget giver ifølge Kasper Møller Hansen børn, der ikke har prøvet at stemme med deres forældre, mulighed for at prøve det i trygge rammer.
- De fleste på skolen stemmer som afslutning på undervisningsforløbet, så du får alle med i valget, og det er også hele ideen: at få afmystificeret dét at gå ind bag et forhæng og sætte et kryds.
I år har rød blok fået en sejr med 57 pct. af stemmerne. 43 pct. er gået til blå blok. Da de unge satte deres kryds i 2019, resulterede valget i en smal sejr til blå blok, der fik 51,2 pct. af stemmerne. Det skete, selv om Socialdemokratiet blev topscorer blandt partierne med 22,6 pct.
Her er valgresultatet (i parentes vises stemmeandelen ved skolevalget i 2019):
1. Socialdemokratiet: 23,5 pct. (22,6).
2. Radikale Venstre: 14,6 pct. (11,1).
3. Konservative: 14,2 pct. (13,1).
4. Venstre: 11,8 pct. (17,0).
5. SF: 7,9 pct. (5,7)
6. Liberal Alliance: 7,8 pct. (9,9).
7. Enhedslisten: 7,3 pct. (4,8).
8. Dansk Folkeparti: 4,4 pct. (8,4).
9. Nye Borgerlige: 3,6 pct. (1,5).
10. Alternativet: 2,1 pct. (4,6).
11. Veganerpartiet: 2,0 pct. (var ikke opstillingsberettiget).
12. Kristendemokraterne: 1,0 pct. (1,3).
Kilde: Folketinget.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
