Danskerne skal ikke være bekymret for forsyningssikkerheden

Beredskaberne for energi- og forsyningssektoren fungerer som planlagt, og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at corona ikke vil påvirke energiforsyningssikkerheden.
17. MAR 2020 11.45
TEMA: Corona

Hele energisektoren og ministeriet følger situationen tæt, og selskaberne har allerede beredskabsplaner og krisestyringsværktøjer, som de har taget i brug for at sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed.

Borgerne kan derfor være trygge ved, at der fortsat vil være strøm i kontakten og gas, varme og olie nok på trods af coronavirus, skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 

- Som det ser ud nu, er der ingen tegn på fare for forsyningssikkerheden. Den eksisterende regulering på forsyningsområdet er tilstrækkelig til at sikre energiforsyningen, og forsyningsselskaberne følger på god vis de forholdsregler, som regeringen har udmeldt, siger direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw.

Energistyrelsen er i daglig kontakt med selskaber og organisationer for at afklare de spørgsmål, der kan opstå, når kravene fra sundhedsmyndighederne skal opfyldes, samtidig med at forsyningen skal opretholdes.

- Vi følger naturligvis udviklingen tæt og vurderer på den baggrund løbende, hvorvidt der er behov for nye tiltag, siger Kristoffer Böttzauw.   

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt