dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Dansk virksomhed gentænker delecyklen

En ny smart lås gør det muligt for private at leje deres cykler ud til fremmede gennem en app. Nu hjælper en kickstarterkampagne også med at brede konceptet ud til hele verden, men der ligger et par sten på vejen.

22. FEB 2016 14.04

Langt det fleste danskere har en cykel. Nogle har to, men kan kun køre på én ad gangen. Andre har én, som de ikke bruger. Nu er det muligt at leje sin cykel ud uden selv at være hjemme.

– Vi har udviklet en lås og en app, der taler sammen. Det betyder, at du kan låse din cykel op kun ved at bruge din telefon. Lige nu har vi over 100 cykler i København, der ivrigt bliver brugt af besøgende fra både Danmark og udlandet, siger Camilla Gilbro fra virksomheden bag låsen Doney Republic.

Låsen køber brugerne af virksomheden, derefter sætter de den på cyklen, lægger et billede af deres cykel op på app’en. Herefter an folk leje cyklen via app’en.

– Vi har allerede flere partnere i Danmark der har købt vores låse og sat på deres cykler, således at de kan bruge platformen til at leje cykler ud, siger Camilla Gilbro.

Vokseværk
Iværksætterne fra Donkey Republic har ikke tænkt sig at nøjes med et efterhånden rentabelt marked i Danmark, hvor cyklerne allerede står i bunker foran de fleste banegårde.

Derfor udvider virksomheden nu til Tyskland, Holland, Israel, Spanien og New Zealand. Det er planen at næste skridt er det amerikanske marked efterfulgt af resten af verden.

– I efteråret gennemførte vi en Kickstarterkampagne, der betyder at vi vil være at finde i hele verden inden slutningen af 2016.

Forsikringsproblemer
Men der er ikke kun kærlighed i paradis. Også en slange har fundet vej til den lille start-up. En digital lås, der virker via en app, kan nemlig ikke godkendes af Varefaktanævnet. Og dermed er det svært at få forsikret cyklerne for virksomheden, fortæller TV2 Lorry

– Låsen er delvist en cykellås, men betjeningen falder ikke ind under noget vi har erfaring med, siger ingeniør og medlem af låseudvalget Jens Christian Weidlich fra Varefaktanævnet. Og henviser til at andre cykellåse er mekanisk betjente og har en nøgle, mens denne type lås hører under IT-området. Men der findes ikke nogle internationale eller europæiske standarter på området, der garanterer at den elektroniske betjening er sikker i forhold til tyveri. Varefaktanævnet mangler altså retningslinjer og derfor kan låsen ikke få deres kvalitetsstempel.

Varefaktanævnets stempel gør man kan få erstatning hos forsikringen ved tyveri.  En regel hos Varefaktanævnet siger, at hvis man mister sin nøgle, så må denne nøgle ikke kunne bruges til at finde cyklen, så man kan stjæle den. Problemet er, at mobilen med Appen er nøglen – og mobilen kan let stjæles. Også selv om du har en adgangskode på  – en kode som kun du kender.

Derfor forsøger virksomheden nu at få en aftale i stand med et forsikringsselskab, som kan forsikre cyklerne, når det er lejet igennem Donkey Republic. I mellemtiden er det op til udlejerne selv at undersøge om deres forsikringsselskab anerkender låsen, hvis cyklen bliver stjålet.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/dansk-virksomhed-gentaenker-delecyklen2

GDPR