Det danske elforbrug ser ud til at blive dækket af vedvarende energikilder en smule tidligere end ventet. Ifølge Energistyrelsens basisfremskrivning vil Danmarks elforbrug i 2027 være dækket af vedvarende energianlæg.
Og tre år senere forventes Danmark at være eksportører af grøn strøm. Til den tid vil elproduktionen primært komme fra vindkraft og solceller.
Regnestykket inkluderer en udfasning af kul, når Fynsværket og Nordjyllandsværket stopper med at bruge kul i henholdsvis 2022 og 2028. Til gengæld vil varmeproduktionen være baseret på biomasseanlæg og varmepumper.
I Danmark er der en politisk vedtaget målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. sammenlignet med udledningen i 1990.
I 1990 var der særligt fem store klodser, der udgjorde størstedelen af udledningen, og her var el- og opvarmning den største af dem. Dengang udgjorde el- og opvarmning næsten 40 pct. af Danmarks CO2-udledning med det, der svarer til en udledning på 30,7 mio. ton CO2.
Uændret landbrugsudledning
I Energistyrelsens basisfremskrivelse står forsyning og opvarmning i 2030 til en udledning svarende til 2,3 mio. ton CO2. Fra 2018 til 2030 står mere end tre fjerdedele af CO2-udledningen fra forsyning og opvarmning til at forsvinde. Men man skal til gengæld lede langt efter andre sektorer, hvor der er markante fald i CO2-udledningen de kommende år ifølge Energistyrelsens basisfremskrivning.
Landbruget fremskrives til at udlede stort set det samme i 2030 som i 2018 - cirka det der svarer til 11 mio. ton CO2. Transporten vil efter en stigning frem mod 2025 opleve et fald tilbage til et niveau omkring det nuværende, hvor der udledes det, der svarer til lige under 14 mio. ton CO2. Udledningen fra erhverv og industrien samt fra skove og anden arealanvendelse står til et mindre fald.
Tilsammen står de to sektorer til et fald på det, der svarer til 2,3 mio. ton CO2 ud af over 16 mio. ton CO2 i 2018.
Ritzau
