Danmark ligger med helt i toppen i de fleste af EU's målinger på it-områder og er en klart frontløber i udviklingen af informationssamfundet. Så kort og klar er konklusionen fra Europa-Kommissionen i den årlige statusrapport om EU's digitale konkurrenceevne, oplyser Videnskabsministeriet.
Danmark har bl.a. den højeste andel af hyppige internetbrugere og bredbåndsbånds-abonnementer. Med sin handlingsplan for grøn it er Danmark også på forkant for så vidt angår miljøvenlig anvendelse af IKT. Kommissionen bemærker dog, at Danmark taber terræn i forhold til virksomhedernes brug af it og e-handel. Fra en placering helt i top er Danmark nu blandt de 5-7 bedste lande.
- Det er bestemt tilfredsstillende, at vi igen ligger i top i EU-undersøgelsen. Men den position er ikke naturgiven og må ikke blive en sovepude. Vi skal løbende sætte nye, digitale mål, og jeg ser blandt andet frem til Højhastighedskomiteens anbefalinger, siger videnskabsminister Helge Sander (V).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.