Styrelsen understreger, at der skal endnu flere søer og vandhuller til, hvis en stor del af fugle- og dyrelivet, blandt andet den hvide stork - skal trives.
Det er både private, samt stat, amter og kommuner, der anlægger de mange søer. Og det er primært ønsket om at skabe nye eller genskabe tidligere naturværdier, der er årsag til de mange nye vådområder, som også giver plads til truede padder - bl.a. klokkefrøen og løvfrøen.
Skov- og Naturstyrelsens direktør Hans Henrik Christensen, mener ikke at kvaliteten er er god nok i alle søer.
- Vi kan blandt andet begrænse tilførslen af næringsstoffer, som truer den naturlige balance i søerne. Specielt er en begrænsning af tilførslen af overskydende fosfor fra landbruget vigtig, siger Hans Henrik Christensen.
En stor del af de nye søer, moser og vandhuller findes i skove med offentlig adgang. De seneste 5 år har Skov- og Naturstyrelsen etableret mere end 450 nye småsøer og vandhuller i statsskovene. Det sker for at vende de seneste 200 års udvikling, hvor effektiv afvanding og dræning af de danske skove har reduceret antallet af søer og vådområder så voldsomt, at de kun fylder 3-4 pct. Engang var 20 pct. af skoven dækket af vand.
Også store sø-projekter er iværksat. Blandt andet Vest Stadil Fjord i Vestjylland, Brokholm Sø og Spøttrup Sø i Salling, Hindemade og Oldenor i Sønderjylland samt Højby Sø på Vestsjælland.
Nye søprojekter er undervejs ved Birke Sø i Lille Vildmose, Gravlev Sø i Rebild Bakker, Bølling Sø i Midtjylland og Hejrede Sø på Lolland.
(LG)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.