Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Bæltefiksering:
Danmark accepterer menneskerettighedsdom

KORT NYT15. DEC 2020 12.15

I september slog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol  i Strasbourg fast, at det ikke var lovligt, da en retspsykiatrisk patient under sin indlæggelse var fikseret i næsten 23 timer. Danmark har nu valgt at acceptere dommen og ikke anke, oplyser Sundhedsministeriet.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er der efter dommen ikke tale om en generel ulovlig praksis på de psykiatriske afdelinger, men derimod en ulovlig praksis i den konkrete sag. Derfor vil ministeren ikke anke, men i stedet se på, hvad der kan gøres, for at lignende episoder ikke sker igen. Han vil arbejde på at få opbakning til en ny psykiatrilov.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at vi generelt skal være bedre til at behandle mennesker med psykiske lidelser uden anvendelse af tvang. Der bliver fastsat nye politiske målsætninger for nedbringelse af tvang i psykiatrien som en del af tiårsplanen for psykiatri, siger han.

ibs