
Det bliver topchef i Danfoss Niels B. Christiansen, der skal stå i spidsen for Energikommissionen, som skal se på målene fra 2020 til 2030 og regeringens langsigtede mål om at være uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas i 2050.
- En række af de forudsætninger, der har ligget til grund for Danmarks grønne omstilling indtil nu, har ændret sig. Vi har fået en global klimaaftale, vi ser styrket europæiske og regionale samarbejder om energi, og de globale energimarkeder er i hastig forandring, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Det betyder, at Danmark er nødt til at forholde sig til de nye forudsætninger og få en grundig vurdering af, hvad der er de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling.
Effektiv udnyttelse
Formanden for kommissionen ser frem til arbejdet og fremhæver særligt vigtigheden af at udvikle et energisystem, der udnytter den stigende digitalisering.
- Fremtidens løsninger handler om at fortsætte udbygningen med mere vedvarende energi. Men fremtidens løsninger handler i lige så høj grad også om en effektiv udnyttelse af den vedvarende energi, siger Niels B. Christiansen.
Den tidligere regerings delmål om at udfase kul og naturgas i henholdsvis 2030 og 2035 ophæves altså. Desuden skal Danmark ikke være fossilfri, men uafhængig af fossile brændstoffer. Det betyder, at der skal produceres nok vedvarende energi til at dække Danmarks energiforbrug, men at der samtidig kan bruges benzin og kul herhjemme.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.