AARHUS: I takt med Aarhus Kommunes øgede økonomiske problemer er kommunens genplaceringstilbud til overflødige medarbejdere forringet.
Det påpeger medarbejdernes faglige organisationer, som i disse uger er i gang med at hjælpe kommunalt ansatte igennem den tredje sparerunde på under et år.
- Rummeligheden i Aarhus Kommune er ved at forsvinde. Forståelsen for den enkelte medarbejder ligger på et meget lille sted, siger Trine Quist, fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i kommunen og næstformand i kommunens øverste samarbejdsudvalg, Fælles-MED til Jyllands-Posten.
Aarhus Kommune har siden 2007 haft en såkaldt udviklingspolitik, som bl.a. har til hensigt at fastholde flest mulige medarbejdere i forbindelse med besparelser.
Ifølge flere faglige organisationer er økonomien i kommunen nu så presset, at kommunen af sparehensyn mere og mere sjældent bruger muligheden for genplacering eller videreuddannelse til truede medarbejdere, vurderer fagforeninger.
- Udviklingspolitikken er efterhånden ikke det stykke papir værd, som den er skrevet på, siger Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Århus.
terp