Corona sender kommunal-bestyrelsen i fritidscenter

KORT NYT10. APR 2020 10.36

TØNDER: 31 kommunalbestyrelsesmedlemmer i et lille lokale er for mange, men et ekstraordinært møde om genåbningen af skoler og dagtilbud skal finde sted 14. april alligevel. Derfor rykker kommunalbestyrelsen ud i Tønder Sports- og Fritidscenter, hvor der er plads til at holde den anbefalede afstand.

- Vi skal træffe beslutninger, som er væsentlige for mange forældre og medarbejdere, og derfor er det vigtigt, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne mødes fysisk for at få en god drøftelse - og selvfølgelig med hensynstagen til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, siger borgmester Henrik Frandsen (V).

Byrådssalen på rådhuset, hvor møderne normalt holdes, har ikke plads nok til afstanden. Der er lukket for offentligheden, men det sendes live på Facebook. Også det næste møde 30. april rykkes til fritidscentret. 

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt