Det økonomiske tilbageslag på grund af coronakrisen anslås til et fald i bruttonationalproduktet på 5,25 pct. i år, værre end under finanskrisen, fremgår det af Økonomisk Redegørelse, der netop er offentliggjort. Til gengæld ventes en vækst på fire pct. allerede næste år, hedder det videre.
Smitten er under kontrol, og samfundet åbner igen. De midlertidige hjælpepakker har holdt hånden under arbejdspladser i den værste tid og bidrager til, at mange virksomheder hurtigt kan genoptage produktionen, efterhånden som forholdene gradvist normaliseres. Desuden er der spirende tegn på, at danskernes forbrug er på vej mod mere almindelige tilstande, lyder det.
- Regeringen har handlet resolut og i fællesskab med Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter spændt et sikkerhedsnet ud under danske arbejdspladser og virksomheder. Det kan vi se virker, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en kommentar.
- Vi er skridt for skridt begyndt at sætte gang i en genopretning af økonomien. Det kommer til at kræve løbende initiativer og svære valg, siger han.
Som altid er prognoserne for den danske økponomi behæftet med usikkerhed, men denne gang er den 'ekstraordinært stor', hedder det. Usikkerheden drives af andre usikkerheder som pandemiens videre forløb, mulig tilbageholdenhed i forbrug og investeringer foruden udsigterne på eksportmarkederne.
Under alle omstængiheder er der udsigt til et stort offentligt underskud på i 2020 og en stigning i den offentlige gæld. Også her tegner det dog til en hurtig genopretning med overskud i 2021, men stadig med usikkerhed i prognosen.
Se Økonomisk Redegørelse, faktaark om prognosen og faktaark om offentlige finanser og finanspolitik.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.