Corona får Socialdemokratiet til at aflyse kongres

KORT NYT17. JUN 2020 6.24
TEMA: Corona

Socialdemokratiet aflyser årets partikongres, der skulle have fundet sted 25.-27. september i Aalborg. Partiets kongres samler sædvanligvis 1.400 mennesker.

Socialdemokratiet vil i stedet holde kongres i 2021. Udsættelsen skyldes, at coronaudbruddet er kommet i vejen for, at partiorganisationen har kunnet nå at behandle forslag til kongressen.

- De forudgående måneder med forsamlingsforbud har betydet, at kun halvdelen af de organisatoriske led har afholdt generalforsamlinger. Det er en vigtig forudsætning for en god kongres, at alle har haft mulighed for at afholde generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder i god tid inden, siger partisekretær Jan Juul Christensen.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev