BORNHOLM: Margrethe Vogt Thuesen er den nye chef for Center for Psykiatri og Handicap, oplyser Bornholms Regionskommune.
Margrethe Vogt Thuesen kommer senest fra en stilling som forvaltningschef for Social og Beskæftigelse i Samsø Kommune, hvor hun har været ansat siden 2013 og i en periode også haft ansvaret for hele børne- og ungeområdet.
Før det har hun bestredet flere ledende stillinger i den største grønlandske kommune, Kommuneqarfik Sermersooq. Margrethe Vogt Thuesen tiltræder 1. juni og vil i hverdagene arbejde på Bornholm. Hun overtager stillingen fra Michael Hansen Bager, som forlod jobbet i februar.
ka