
Køen for at få en byggetilladelse til drømmehuset nærmer sig flere steder på Fyn et par måneder, og så skal fynboerne endda være glade, skriver Fyens Stiftstidende.
For det står meget værre til andre steder. I Furesø og Sorø skal man vente et halvt år på at få lov til at bygge.
På Fyn er de længste ventetider i Faaborg-Midtfyn Kommune og Kerteminde - begge steder ifølge Dansk Byggeri - på cirka 11 uger.
I langt de fleste kommuner har man nu oprustet sagsbehandlingen med flere medarbejdere.
I Faaborg-Midtfyn, hvor sagsbehandlingen var en mærkesag i valgkampen, var ventetiden for halvanden måned siden på seks uger.
Målet er 14 dage
Borgmester Bo Andersen (V) lovede bod og bedring, og siden er der kastet ekstra kræfter ind på at få nedbragt ventetiden bl.a. via overarbejde og ekstra mandskab. De seneste meldinger fra borgmesteren lyder nu på syv-otte uger.
- Men vi skal endnu længere ned. Målet er 14 dages behandlingstid inden nytår, fastslår Bo Andersen.
I Nyborg ventes der i gennemsnit fem-seks uger. følge gruppeleder Felix Pedersen har man fire mand fast til at lave byggetilladelser.
I øjeblikket er der cirka 100 ansøgninger til behandling.
- Mange borgere i omegnskommunerne skyndte sig at søge byggetilladelse før kommunesammenlægningen, så de sager har vi fået med over. Og så kan vi være glade for, at vi ikke har flere ledige byggegrunde i øjeblikket. For vi har 120 på venteliste til en grund i kommunen, siger Felix Pedersen.
Ventetid i uger:
? Kerteminde Kommune 11
? Faaborg-Midtfyn 11
? Middelfart Kommune 8
? Nordfyns Kommune 7
? Langeland 6,5
? Assens Kommune 6
? Nyborg Kommune 5,5
? Svendborg 5,5
? Ærø Kommune 4
? Odense Kommune 4
Gennemsnit 6,85 - Kilde:Dansk Byggeri
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.