dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Bydelsmødre: Kvinder hjælper kvinder i udsatte boligområder

Integrationsministeriets nye evaluering af 13 pilotforsøg med bydelsmødre i udsatte boligområder viser, at mødrene er blevet bedre til dansk, har fået støre viden, mere selvværd, og at deres engagement i lokalsamfundet er steget
24. JUN 2010 10.26

- Jeg er stolt over bydelsmødreprojekternes gode resultater. Det er vigtige projekter, fordi de bl.a. omfatter ressourcesvage og ofte isolerede nydanske kvinder, som vi ellers har vanskeligt ved at komme i kontakt med, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) med henvisning til en ny evalueringsrapport foretaget af Center for Boligsocial Udvikling (CFBU).

Evalueringen viser, at pilotforsøgene med bydelsmødre har opnået gode resultater. Bydelsmødrene har bl.a. opnået større viden og bedre danskkundskaber, og deres selvværd og samfundsmæssige engagement er vokset væsentligt.

89 pct. af de adspurgte bydelsmødre svarer således, at de har lært mere om børneopdragelse i forhold til deres egne børn, og ca. 80 pct. svarer, de har opnået bedre danskkundskaber.

Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 96 bydelsmødre samt interview med alle projektkoordinatorer og fokusgruppeinterview med udvalgte bydelsmødre på alle projekter.

Læs 'Projekt Bydelsmødre. En samlet evaluering' på www.nyidanmark.dk

Bydelsmødreprojekterne i udsatte boligområder er et af flere initiativer i Kvindeprogrammet 'Nydanske kvinders ressourcer i fokus', som Integrationsministeriet har gennemført de seneste fire år efter aftale med satspuljeordførerne.

Kvindeprogrammet omfatter en række initiativer, som har til formål at styrke medborgerskabet hos nydanske mødre og give kvinderne bedre muligheder for at fremme deres børns integration i det danske samfund.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bydelsmoedre-kvinder-hjaelper-kvinder-i-udsatte-boligomraader

GDPR