Business Region vil have Nordjylland fossilfri i 2040

KORT NYT22. JUN 2020 11.50

Regionsrådsformand og alle Region Nordjyllands 11 borgmestre er i regi af Business Region North Denmark enedes om at Nordjylland under ét skal gøre sig selvforsynende med vedvarende energi i 2040. Beslutningen er udmøntet i et visionspapir, som nu skal godkende i regionsrådet og hvert af de 11 nordjyske byråd.

2040-målsætningen er baseret på en kortlægning af det nordjyske energisystem og er formuleret på baggrund af en workshop i marts, hvor repræsentanter fra de nordjyske kommunalbestyrelser og regionsråd debatterede visioner og mål for omstillingen til vedvarende energi.

Dengang blev det i en strategisk energiplan estimeret, at der skulle investeres i alt 90 mia. kr. af private, erhverv, region og kommuner for at nå målet. Der følger dog ingen regionale eller kommunale penge med visionspapiret.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev