NORDJYLLAND: Derfor har politikerne sat hinanden stævne på Comwell i Rebild Bakker mandag og tirsdag. Her skal dagene bruges på at få behovene og pengene til at nærme hinanden.
- Det bliver som sædvanlig en hård opgave. Der kommer ingen rig onkel og hjælper os, så der er kun de knivskarpe vurderinger tilbage. Det er jo ikke sådan, at de ønsker og behov, vi bliver præsenteret for, hører til i luksusklassen. Men vi ønsker fortsat at kunne levere en tidssvarende og kvalificeret service til nordjyderne, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).
Ved de netop overståede økonomiforhandlinger mellem Danske Regioner og regeringen nåede man frem til en ramme, der giver Region Nordjylland ca. 130 mio. kr. ekstra i 2010 til sygehusområdet.
Samtidig har sektorerne på Regionens sundhedsområde udarbejdet et katalog med ønsker om udvidede aktiviteter på over 500 mio. kr.
Nogle af opgaverne er meget svære at afvise, fx øgede udgifter til det præhospitale område, udgifter til privathospitaler som følge af udvidet frit sygehusvalg, voksenelevløn til social- og sundhedsassistenter samt drift af vagtcentral med sundhedsfaglig disponering. Men allerede med de fire opgaver lyder regningen på godt 90 mio. kr. Og så er politikerne endnu ikke nået til områder som ny medicin og nye behandlinger. Når de gør det, kan de se en forventning om udgifter på knap 190 mio. kr. i 2010
Budgetlægningen for Regionens økonomi i 2010 fortsætter frem til d. 22. september, hvor budgettet vedtages ved 2. behandlingen i Regionsrådet.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.