Levn fra kommunismen: Ungarns kommuner har ingen indflydelse. Budapest bestemmer. Lokale politikere kræver indflydelse i landet, der lige har stemt JA til EU
21. APR 2003 21.00
De fleste af EUs nye medlemslande bliver styret meget centralt fra deres hovedstæder.
Det er almindeligt, at borgmestre må rejse til hovedstaden en ellere flere gange om ugen for at afklare vigtige forhold for kommunen.
Den centrale styring er et levn fra kommunismen, men som led i en demokratisering skal det være slut. EU har presset på for at få de nye ansøgerlande til at lægge flere beslutninger ud i kommuner og regioner.
I de øst- og centraleuropæiske lande er kommuner, amter og regioner blevet reformeret. Det er også sket i Ungarn, der lørdag som det første af de større ansøger-lande stemte JA til at blive medlem af EU.
Budapest bestemmer
I vinbyen Eger i det østlige Ungarn ligger amtsgården - en rokokobygning i venlige gule og lyserøde farver. Amtsborgmester Tamas Sos fortæller:
- I det her land er alt koncentreret i Budapest. Jeg og andre højtstående lokalpolitikere må rejse til Budapest en eller to dage hver uge for at tale med embedsmænd i ministe-rierne, siger amtsborgmester Tamas Sos.
Det hjælper måske lidt på amtsborgmesterens rejser, at han også er medlem af parlamentet og derfor har en anden anledning til at tage den halvanden timer lange tur ho-vedstaden. Men politikerne kommer også til Budapest fra andre egne, der ligger længere væk.
3200 kommuner til 10 millioner indbyggere
For eksempel den vestlige Transdanubien-region, hvis chef jeg møder på en af hans mange rejser til Budapest. Regionen ligger op til grænsen ved Østrig.
Ungarn er inddelt i syv regioner med 19 amter og ikke færre end 3200 kommuner. Ungarn er dobbelt cirka ti millioner indbyggere. Det er klart, at med så mange kommuner - nogle har kun få hundrede indbyggere - kan det lokale styre i Ungarn ikke fungere effektivt, og de fleste beslutninger bliver truffet i Budapest, hvilket chefen for den vestlige region da også beklager:
- Et eksempel, forklarer regionschef Gabor Györffy, et spildevandsanlæg for fem lands-byer i min region blev afgjort i Budapest af en komite med fem medlemmer fra ministerierne. Ikke en fra regionen eller fra amterne var med, siger han, der mener, at 90 procent af beslutningerne, der vedrører lokalsamfundene, bliver truffet i hovedstaden.
Han siger, at han et par gange om ugen rejser til Budapest. Han fortæller, at en amts-borgmester i hans region har sagt offentligt, at hvis indbyggerne vidste, hvor lidt magt han havde, så ville de holde op med at hilse på ham.
Bortleder opmærksomheden
Gabor Györffy siger, at amterne og regionerne er uenige om kompetence og de få penge, de har. Han mener, at nogen i hovedstaden har en interesse i, at vi skændes i amterne og regionerne. Det bortleder opmærksomheden fra vigtigere problemer som for-holdet mellem center og periferi, altså mellem Budapest og regionerne, mener han.
Han forklarer, at det centrale styre især stammer fra kommunismen, men også fra tiden før den 1. Verdenskrig, da Budapest var centrum i den ene halvdel af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.
Jernbanerne i Ungarn afspejler stadig den situation med næsten alle linjer, der som en stjerne fører til og fra Budapest - lige på nær i Gabor Györffys region, der som den eneste af de syv i Ungarn har en jernbanelinje, som ikke fører til Budapest. Linjen går i nord-syd retning.
Regionerne, der hver består af tre-fire amter, blev skabt gennem en lov fra 1996. Men det er måske at tage munden for fuld at betegne Gabor Györffy som regionschef, for han har ikke så meget at være chef for og næsten ingen penge, siger han. Hans officielle stilling er chef for det regionale udviklingskontor, hvor de begyndte med fem medarbejdere, men nu er oppe på 30. Hans arbejde består i at udvikle regionen ved blandt andet at skabe samarbejde mellem virksomheder og myndigheder. Han nævner som eksempel kursteder i hans region, som har sluttet sig sammen, og han prøver også at skabe samarbejde over grænsen til østrigske firmaer og myndigheder.
EU-pres
Regionerne i Ungarn er blevet skabt under pres fra EU, som vil demokratisere de tidligere kommunistiske lande. Blandt andet i tråd med EUs princip om nærhed. Men regionerne er også dannet for at kunne modtage de mange EU-penge - eller opsuge pengene, som bureaukraterne kalder det. Pengene stammer fra Den Europæiske Unions strukturfonde, der indeholder milliarder af kroner til regional udvikling.
Efter at unionen havde presset regionerne igennem i Ungarn, besluttede EU-kommissionen så for et par år siden, at de mange penge fra fondene i stedet skal uddeles centralt - altså gennem et statsligt kontor i Budapest. Det skal ske for at forhindre korruption, som EU altså mener først og fremmest findes i regionerne. Men den kolbøtte skabte murren i de ungarske geledder. Nu havde EU presset på for at få regionerne oprettet, og så vil man pludselig ikke bruge dem. Det kritiserer blandt andre en sous-chef i det ungarske statslige kontor for udvikling.
Ønske om mere indflydelse
- Jeg ville gerne have givet regionerne mere indflydelse, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af den strenge kontrol fra Bruxelles, forklarer Valer Jobbagy, souschef i det statslige udviklingskontor. Også på andre områder føler han, at Ungarn blev styret fra Bruxelles i denne proces, der ellers handler om at decentralisere. Han siger, at de andre ansøgerlande til EU kom ud for noget tilsvarende og endte med at acceptere unionens krav.
Men hvad siger ungarerne til de syv nye regioner, de har fået? På et spørgsmål om indbyggerne i hans region identificerer sig med regionen, svarer Gabor Györffy:
- Py, ha. Jeg har aldrig hørt en sang om, at jeg blev født i det vestlige Transdanubien. Men jeg er ved at skrive en, siger regionschefen. De fleste ungarere identificerer sig i stedet med deres amt, som der findes 19 af. Men der er ikke noget i vejen med at få en ekstra identitet, altså både en regional identitet og så en som indbygger i et amt, mener han. Og det tror han vil ske i løbet af nogle år.
Han forklarer også, at der ikke har været nogen offentlig diskussion i Ungarn siden kommunismens fald i 1989 om at decentralisere landet.
Også andre mener, at regionerne er en kunstig konstruktion:
Europa er i stigende grad regionaliseret, og Ungarn skulle passe til denne tendens, men incitamentet til regionerne er ikke kommet indefra. Regionerne er blevet skabt kunstigt af regeringen, siger den politiske analytiker Andras Bozoki fra universitetet i Budapest.
Han mener, at der med tiden kan opstå en regional identitet, hvis regioner får valgte organer og penge at gøre godt med. Der er planer om, at det ungarske parlament se-nest til næste år skal give regionerne folkevalgte råd og kompetence med virkning fra 2006.
Ingen decentralisering
I vinbyen Eger øst for Budapest har amtsborgmester Tamas Sos ikke noget mod decentralisering og mere magt til regionerne som planlagt. Han siger, at diskussionerne i parlamentet om regionerne har splittet partierne, og at politikerne ikke følger en parti-linje.
Amtsborgmester Tamas Sos mener, at det ville være en fordel at få beslutninger om de offentlige midler lagt ud i regionerne - også selv om, det bliver regionerne, der får kompetencen og ikke amterne, bare det at vi slipper for hele tiden at rejse til Budapest for at løse problemerne, siger han.
Det er almindeligt, at borgmestre må rejse til hovedstaden en ellere flere gange om ugen for at afklare vigtige forhold for kommunen.
Den centrale styring er et levn fra kommunismen, men som led i en demokratisering skal det være slut. EU har presset på for at få de nye ansøgerlande til at lægge flere beslutninger ud i kommuner og regioner.
I de øst- og centraleuropæiske lande er kommuner, amter og regioner blevet reformeret. Det er også sket i Ungarn, der lørdag som det første af de større ansøger-lande stemte JA til at blive medlem af EU.
Budapest bestemmer
I vinbyen Eger i det østlige Ungarn ligger amtsgården - en rokokobygning i venlige gule og lyserøde farver. Amtsborgmester Tamas Sos fortæller:
Det hjælper måske lidt på amtsborgmesterens rejser, at han også er medlem af parlamentet og derfor har en anden anledning til at tage den halvanden timer lange tur ho-vedstaden. Men politikerne kommer også til Budapest fra andre egne, der ligger længere væk.
3200 kommuner til 10 millioner indbyggere
For eksempel den vestlige Transdanubien-region, hvis chef jeg møder på en af hans mange rejser til Budapest. Regionen ligger op til grænsen ved Østrig.
Ungarn er inddelt i syv regioner med 19 amter og ikke færre end 3200 kommuner. Ungarn er dobbelt cirka ti millioner indbyggere. Det er klart, at med så mange kommuner - nogle har kun få hundrede indbyggere - kan det lokale styre i Ungarn ikke fungere effektivt, og de fleste beslutninger bliver truffet i Budapest, hvilket chefen for den vestlige region da også beklager:
- Et eksempel, forklarer regionschef Gabor Györffy, et spildevandsanlæg for fem lands-byer i min region blev afgjort i Budapest af en komite med fem medlemmer fra ministerierne. Ikke en fra regionen eller fra amterne var med, siger han, der mener, at 90 procent af beslutningerne, der vedrører lokalsamfundene, bliver truffet i hovedstaden.
Han siger, at han et par gange om ugen rejser til Budapest. Han fortæller, at en amts-borgmester i hans region har sagt offentligt, at hvis indbyggerne vidste, hvor lidt magt han havde, så ville de holde op med at hilse på ham.
Bortleder opmærksomheden
Gabor Györffy siger, at amterne og regionerne er uenige om kompetence og de få penge, de har. Han mener, at nogen i hovedstaden har en interesse i, at vi skændes i amterne og regionerne. Det bortleder opmærksomheden fra vigtigere problemer som for-holdet mellem center og periferi, altså mellem Budapest og regionerne, mener han.
Han forklarer, at det centrale styre især stammer fra kommunismen, men også fra tiden før den 1. Verdenskrig, da Budapest var centrum i den ene halvdel af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.
Jernbanerne i Ungarn afspejler stadig den situation med næsten alle linjer, der som en stjerne fører til og fra Budapest - lige på nær i Gabor Györffys region, der som den eneste af de syv i Ungarn har en jernbanelinje, som ikke fører til Budapest. Linjen går i nord-syd retning.
Regionerne, der hver består af tre-fire amter, blev skabt gennem en lov fra 1996. Men det er måske at tage munden for fuld at betegne Gabor Györffy som regionschef, for han har ikke så meget at være chef for og næsten ingen penge, siger han. Hans officielle stilling er chef for det regionale udviklingskontor, hvor de begyndte med fem medarbejdere, men nu er oppe på 30. Hans arbejde består i at udvikle regionen ved blandt andet at skabe samarbejde mellem virksomheder og myndigheder. Han nævner som eksempel kursteder i hans region, som har sluttet sig sammen, og han prøver også at skabe samarbejde over grænsen til østrigske firmaer og myndigheder.
EU-pres
Regionerne i Ungarn er blevet skabt under pres fra EU, som vil demokratisere de tidligere kommunistiske lande. Blandt andet i tråd med EUs princip om nærhed. Men regionerne er også dannet for at kunne modtage de mange EU-penge - eller opsuge pengene, som bureaukraterne kalder det. Pengene stammer fra Den Europæiske Unions strukturfonde, der indeholder milliarder af kroner til regional udvikling.
Efter at unionen havde presset regionerne igennem i Ungarn, besluttede EU-kommissionen så for et par år siden, at de mange penge fra fondene i stedet skal uddeles centralt - altså gennem et statsligt kontor i Budapest. Det skal ske for at forhindre korruption, som EU altså mener først og fremmest findes i regionerne. Men den kolbøtte skabte murren i de ungarske geledder. Nu havde EU presset på for at få regionerne oprettet, og så vil man pludselig ikke bruge dem. Det kritiserer blandt andre en sous-chef i det ungarske statslige kontor for udvikling.
Ønske om mere indflydelse
Men hvad siger ungarerne til de syv nye regioner, de har fået? På et spørgsmål om indbyggerne i hans region identificerer sig med regionen, svarer Gabor Györffy:
- Py, ha. Jeg har aldrig hørt en sang om, at jeg blev født i det vestlige Transdanubien. Men jeg er ved at skrive en, siger regionschefen. De fleste ungarere identificerer sig i stedet med deres amt, som der findes 19 af. Men der er ikke noget i vejen med at få en ekstra identitet, altså både en regional identitet og så en som indbygger i et amt, mener han. Og det tror han vil ske i løbet af nogle år.
Han forklarer også, at der ikke har været nogen offentlig diskussion i Ungarn siden kommunismens fald i 1989 om at decentralisere landet.
Også andre mener, at regionerne er en kunstig konstruktion:
Europa er i stigende grad regionaliseret, og Ungarn skulle passe til denne tendens, men incitamentet til regionerne er ikke kommet indefra. Regionerne er blevet skabt kunstigt af regeringen, siger den politiske analytiker Andras Bozoki fra universitetet i Budapest.
Han mener, at der med tiden kan opstå en regional identitet, hvis regioner får valgte organer og penge at gøre godt med. Der er planer om, at det ungarske parlament se-nest til næste år skal give regionerne folkevalgte råd og kompetence med virkning fra 2006.
Ingen decentralisering
I vinbyen Eger øst for Budapest har amtsborgmester Tamas Sos ikke noget mod decentralisering og mere magt til regionerne som planlagt. Han siger, at diskussionerne i parlamentet om regionerne har splittet partierne, og at politikerne ikke følger en parti-linje.
Amtsborgmester Tamas Sos mener, at det ville være en fordel at få beslutninger om de offentlige midler lagt ud i regionerne - også selv om, det bliver regionerne, der får kompetencen og ikke amterne, bare det at vi slipper for hele tiden at rejse til Budapest for at løse problemerne, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.