Branding går målrettet efter at få unge familier fra Aalborg til kommunen
Brønderslev - nå det hele! Det er det såkaldte "brand" for Brønderslev kommune i fremtiden. Det har byrådet besluttet i går, på anbefaling fra 3 arbejdsgrupper, som har arbejdet med brandingen siden maj 2003. Reklamebureauet Grey har hjulpet Brønderslev med både strategi og kreativt arbejde.
Brandingen bygger på tre kerneværdier: "Familiesmart - hverdagsrart - oplevelsesnært". Alle beslutninger skal i fremtiden relateres til de 3 værdier. Målet er at tiltrække borgere syd for fjorden, især yngre aalborgensere.
- Vi mener, at Brønderslev har de ting, som unge børnefamilier efterspørger i dag. Der er pasningsmuligheder, mange skoler, korte afstande, godt handelsliv og mange fritidsfornøjelser. Dertil kommer huspriser der endnu kun koster det halve af Aalborgs, siger Brønderslevs borgmester Jens Arne Hedegaard (V).
Udtrykket "Nå det hele!" skal dække over, at Brønderslev geografisk ligger midt i Nordjylland med kun et kvarters kørsel til Aalborg. I selve kommunen er der korte afstande, og man kan også nå sine økonomiske mål, fordi man får mere for pengene.
Branding er forskellig fra almindelig markedsføring ved, at det i lige så høj grad handler om interne processer
som om div. reklamefremstød.
- Hvis ikke nye tilflyttere oplever, at der er
familiesmart og hverdagsrart i Brønderslev, så hjælper det ikke, at vi påstår det i en annonce. Så der skal bruges økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer på både ekstern og intern markedsføring. Der er derfor tale om en
langstrakt proces, som minimum vil vare hele 2004, siger borgmesteren.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.