DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Bred opbakning til Marina City i Kolding
Havnepromenaden bliver rygraden i marina City.
Foto: Cobe / Kolding Kommune

Bred opbakning til Marina City i Kolding

Kommunen kan nu se frem til 1.000 bådpladser i en marina med fritidsfaciliteter, liberale erhverv og omkring 350 boliger. Fokus bliver på bæredygtighed.

KOLDING: Efter en årelang proces med stærk involvering af statslige myndigheder og med en intens miljødebat om klapning af sediment i Lillebælt, ser Marina City nu ud til at blive til virkelighed.

24 af de 25 medlemmer i byrådet sagde i aftes ja til at flytte Lystbådehavn Nord over på sydsiden af fjorden og anlægge den nye havnebydel. Det er V, S, DF, SF, R, og løsgænger Jesper Elkjær, mens Enhedslistens Benny Dall stemte nej, oplyser JydskeVestkysten.

SF og R har dog fortsat - ligesom EL - store betænkeligheder ved dumpning af opgravet havbundssediment - slam - midt i Lillebælt, som anlægget vil medføre. Men de sagde ja til lokalplanen med 1.000 bådpladser i en topmoderne marina med fritidsfaciliteter, liberale erhverv og omkring 350 boliger.

- Siden vi gik i gang med planlægningen, er der løbende sket tilretninger i respekt for de input, vi har fået. Så nu bliver der bygget færre boliger, og de er trukket tilbage, så de ikke skal opføres på nyindvundet land. Et fjordbad er droppet, etagehøjderne er beskåret, og der sker en tilpasning af klapningen, så den kun sker om vinteren af hensyn til ørredynglen, sådan som lystfiskerne har anbefalet, siger borgmester Jørn Pedersen (V).

Cirkulære principper i byggeriet

Derudover fremgår det af sagsfremstillingen, at muligheden for forskellige småbygninger i et grønt område mod øst i området udgår. Samtidig skal en støjskærm ved udkanten af området være transparent og forventes erstattet af lokale, støjdæmpende tiltag, når projektet løbende planlægges.

Marina City, der bliver landets næststørste lystbådehavn, skal have fokus på cirkulær økonomi og som ny bæredygtig bydel indeholde en række eksempler på cirkulære tiltag og forberedes til fremtidens muligheder for cirkulær økonomi.

I udviklingen tænkes de cirkulære principper ind i alt fra planlægning, anlægsarbejde, byggemodning, forsyning, byggeri, drift og selve dagligdagen efterfølgende. I projektet er ambitionen ”guld” DGNB-bæredygtighedscertificering for byområder, lige som der i salgsvilkårene bliver stillet krav om, at de større byggerier skal guld-certificeres.

ka