dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: @KildesgaardL, Twitter

Bornholms kommunal­direktør skifter til KL

Efter tre et halvt år som kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune skal Laila Kildesgaard nu være direktør i KL
30. SEP 2016 11.01

BORNHOLM: Laila Kildesgaard bliver ny direktør i KL. Hun er i dag kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune og har tidligere været i flere andre kommuner og før da i fagbevægelsen, oplyser KL.

- Laila Kildesgaard kommer med en solid ballast fra kommunerne. Hun kender indgående kommunernes udfordringer og opgaver og har været chef i flere kommuner. Hendes stærke kommunale kompetencer og personlige egenskaber vil helt sikkert komplementere KL’s direktion, siger KL's administrerende direktør Kristian Wendelboe.

Laila Kildesgaard er 47 år og har siden foråret 2013 været kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune. Hun har tidligere blandt andet været direktør i Helsingør Kommune og chef i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning. Før da har Laila været ansat i blandt andet 3F, Kvindeligt Arbejderforbund og Dansk Metal.

Den nye KL-direktør er uddannet cand.scient. i kulturgeografi og historie og vil nu skulle dele sin tid mellem hverdage i København og weekender på Bornholm.

Laila Kildesgaard tiltræder som direktør i KL den 14. november 2016.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bornholms-kommunal-direktor-skifter-til-kl

GDPR