De særlige coronaregler om møder i byråd og regionsråd bliver forlænget med fire uger, når de udløber på fredag. Det fremgår af en ny bekendtgørelse fra Indenrigsministeriet.
Reglerne betyder, at borgmesteren eller regionsrådsformanden stadig alene kan beslutte, at et møde skal afholdes virtuelt, når det er for at forebygge smitte, og at borgerne må nøjes med at følge mødet online eller i en efterfølgende video- eller lydoptagelse. Tilsvarende kan en udvalgsformand beslutte at holde et møde virtuelt.
Det er en følge af epidemiloven, at reglerne kun kan forlænges fire uger ad gangen, og at Folketingets epidemiudvalg har udtalt sig først. Det er sket, før indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) nu har underskrevet bekendtgørelsen, som gælder frem til 12. juni.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.