
Borgmestrene i København, Odense, Aalborg, Randers og Aarhus advarer om, at den nationale reform af kandidatuddannelserne, som regeringen gennemførte i 2023, kan have negative konsekvenser for danske virksomheder.
De mener, at reformen, som reducerer kandidatuddannelserne fra to år til et år og tre måneder og skærer i studiepladser, vil forringe uddannelsernes kvalitet og betyde, at virksomhederne får svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdeskraft.
Borgmestrene opfordrer til at udskyde reformen. De understreger, at et stærkere samarbejde mellem uddannelser og erhvervsliv er vigtigt, men at den nuværende tilgang skubber uddannelserne i den forkerte retning.
Business Region Aarhus, som repræsenterer en række østjyske kommuner, støtter kravet om en pause i reformen. Ifølge dem er der en aktuel mangel på arbejdskraft i Østjylland. Bekymringerne inkluderer også, at de planlagte erhvervskandidatuddannelser ikke vil kunne implementeres som planlagt, hvilket kan forværre situationen og påvirke virksomhedernes tilgang til den nødvendige arbejdskraft.
Borgmestrene fra Skanderborg, Hedensted og Aarhus, Frands Fischer (S), Ole Vind (V) og Jacob Bundsgaard (S), udgør formandskabet i Business Region Aarhus. De understreger, at det er helt afgørende for vækst og udvikling i Østjylland, at de uddannelser og uddannelsespladser, vi tilbyder de unge, er i nøje overensstemmelse med de behov, som erhvervslivet og resten af arbejdsmarkedet har.
Business Region Aarhus repræsenterer de 12 østjyske kommuner: Hedensted, Horsens, Skanderborg, Samsø, Odder, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Aarhus. Her bor en million østjyder med en halv million arbejdspladser fordelt på 70.000 virksomheder.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.