HELSINGØR: Simon Spies Plads, der ligger i Helsingør, var ikke blevet opkaldt efter rejsekongen Simon Spies, hvis den skulle navngives i dag. Det siger Benedikte Kiær (K), borgmester i Spies' fødeby Helsingør.
Hendes egen holdning til, om pladsens navn skal ændres, vil hun endnu ikke ud med.
Men hun starter nu diskussionen med borgere og byråd om, hvad der skal ske med pladsen, efter at en dokumentar på DR har skabt fornyet debat om Simon Spies og hans omgang med helt unge piger.
- Jeg har selvfølgelig en holdning til det, og der er ingen tvivl om, at jeg bliver meget påvirket af de ting, der kommer frem i denne dokumentar. Da de ting, der er kommet frem, skete, var det ulovligt. Så jeg synes, det kalder på, at vi tager en snak med hinanden om og en dialog med borgerne om, hvad vi gør her. Skal denne plads blive ved med at være navngivet efter Simon Spies?
Betalte for at udøve vold
I en dokumentar fortæller tidligere ansatte under Simon Spies i 1960'erne og 1970'erne om, hvordan Spies betalte dem for sex og for at få lov at udøve voldshandlinger mod dem, mens de var helt unge. Det har skabt fornyet debat om Simon Spies og hans levevis.
Pladsen har heddet Simon Spies Plads siden 1993, knap ti år efter at han døde.
Før hed den Svingelport Plads, men Simon Spies Fonden donerede en million kroner til at få den ombygget, og derpå blev den opkaldt efter rejsekongen, som voksede op tæt ved pladsen.
Uenighed i byrådet
I forvejen har også byrådsmedlem Marlene Harpsøe (DD) sagt til Helsingør Dagblad, at hun vil tage sagen op, og at hun ønsker navnet ændret.
- Jeg synes, at byrådet må tage stilling til, om vi reelt skal have en plads i Helsingør, som anerkender Simon Spies, når vi har den viden, som vi har i dag. Efter min mening skal vi finde et nyt navn. Det vil være det rigtigste at gøre, siger hun til avisen.
Hun bakkes op af Claus Christoffersen fra Socialdemokratiet, mens viceborgmester Mette Lene Jensen fra Venstre vil fastholde navnet som en hyldest til iværksætteren Simon Spies.
- Vi har ikke opkaldt denne her plads, fordi Simon Spies havde en vulgær indstilling eller var et perverst svin. Vi har opkaldt denne plads, fordi han var bysbarn og en fantastisk iværksætter, som introducerede danskerne for charterbranchen, siger hun til Radio4 Morgen.
I vores samtid
Benedikte Kiær fremhæver, at det i vore dage ofte diskuteres, om eksempelvis statuer af historiske personer skal fjernes, eller at gader ikke længere skal være opkaldt efter dem. Men denne sag adskiller sig, mener hun:
- De ting, der kommer frem i dokumentaren, er sådan set sket i vores samtid. Det var også ulovligt, da det skete, og det har også en betydning.
Der kan dog gå lidt tid, før der kommer en afklaring på, om Simon Spies Plads skal omdøbes, siger hun.
- Vi skal hele vejen rundt, og det skal have sit udspring fra det udvalg, der har ansvar for at komme med forslag til disse navne, siger Benedikte Kiær.
Ritzau / ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
