Af Knud Abildtrup
BALLERUP: Snerydning, bibliotekscafé og solceller på rådhusets tag. Emnerne spænder vidt, kommunikationen er direkte, og kontakten går bredt ud til mange borgere i kommunen.
Landets længst siddende borgmester - siden 1981 - er flittig ved tasterne og har her til morgen allerede glædet sig over Obamas sundhedsreform. Hvor ser man det? På hans Facebook-side, som han sidste sommer introducerede med disse ord:
Tirsdag den 16. maj kl. 17.00 vil jeg svare "live" på dine spørgsmål eller kommentarer om Ballerup. Du skriver det du tænker om Ballerup på min væg - og jeg garanterer et svar!
Der må meget gerne drikkes vin og øl, men du skal selv åbne det foran computeren.
Jeg glæder mig til at høre fra dig
BH
Ove
Og det har ballerupperne så gjort, der går ikke mange dage uden indlæg, kommentarer og 'synes godt om'-tegn - og Ove Dalsgaard nyder kontakten:
- Jeg har altid været meget på gaden og på trapperne - f.eks. under valgkampe - og det har været helt naturligt at bruge Facebook, fortalte borgmesteren til dknyt under KL-topmødet i Aalborg.
- Og jeg har gjort mig umage med at svare alle - også de gange, hvor hverken spørgsmålet eller svaret egentlig har egnet sig til at blive drøftet offentligt - men så skriver jeg, at jeg henvender mig direkte til folk om sagen.
- Om det er mig selv, der skriver det hele? Ja - og så har jeg fået hjælp af nogle DSU'ere, som har hjulpet mig siden starten.
Senest har Dalsgaard fået mulighed for at opdatere sin Facebook-side via sin telefon.
Også dknyt har fået sin egen side på facebook - hvor vi har tilføjet Ove E. Dalsgaards side og andre kommunale Facebook-sider som såkaldt favoritsider. Også vi vil gerne have mange fans, som det hedder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.