LANGELAND: Københavns Vestegns Politi har modtaget en officiel klage fra Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), efter at politiet søndag formiddag kørte en psykisk syg mand til Langeland og satte ham af i Rudkøbing, hvor han kort efter først gik ind i en lejlighed og truede et par og derefter forsøgte at begå røveri i en lokal Aldi-butik. Det skriver Fyns Amts Avis.
"I skaber muligvis ro i eget nærområde, men er til gengæld utryghedsskabende og direkte medvirkende til at skabe forudsætninger for et røveriforsøg i Rudkøbing," skriver borgmesteren i klagen til politidirektør Kim Christiansen.
Under et grundlovsforhør kom det frem, at manden i et par dage havde haft flere episoder med politiet på Vestegnen, og at man derfor ville køre ham hjem til hans mor og familie på Langeland. Familien, som ikke var blevet adviseret, afviste at tage imod ham, og i stedet blev han sat af på gaden. Heller ikke Fyns Politi var blevet orienteret. Københavns Vestegns Politi oplyser til avisen, at man er ved at danne sig et overblik over hændelsesforløbet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.