Borgerlisten i Faxe skifter navn til Lokallisten. Årsag: Riskær

KORT NYT1. APR 2020 11.47

FAXE: Borgerlisten i Faxe har skiftet navn til Lokallisten. Det sker som konsekvens af, at partiet Klaus Riskær Pedersen har skiftet navn til netop Borgerlisten, og derfor som landsdækkende parti har forret til navnet, hvis det bliver opstillingsberettiget.

Det tyder volumen i partiets indsamling af vælgererklæringer indtil videre ikke på, men Borgerlisten i Faxe, nu Lokallisten, angiver også ønsket om at undgå forveksling som begrundelse for at skifte navn allerede nu.

Byrådsgruppen har bedt Faxe Byråd om, at kommunen fremover benytter Lokallisten som partiets navn, og kommunen har på sin hjemmesiden kvitteret ved at meddele, at 'Lokallisten beholder listebogstav (L), som Borgerlisten havde'.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt